Til læseren

 

Kære venner og veninder

Elskere og elskerinder

Se de 89 Installationer

Lær de 89 Positioner                                              ALT KAN ÆNDRES

Had er kærlighed

Kærlighed er had

Det banale sofistikeret

Det sofistikerede banalt

Det romantiske og smukke slibrig undergrund

Den slibrige undergrund romantisk og smuk

Det nye gammelt

Det gamle nyt

Her er intet

Intet er som det ser ud til at være

Helt som det er

Kom ind

Her er ingen skam

Jeg er med i det hele

Stor og tyk

Spinkel og tynd

Helt lille

Forsvinder

I et hul

Den store illusion

Vær med

Der er plads til dig

Kom ind

Slå op på næste side

Cirkusforestillingen

Er begyndt

Kom ind

Kære læser

Du er vores æresgæst
Kom ind

Alt her

Er til din disposition

læg os ikke væk

Se mildt på vores fejl

Vores cirkus er nyt

Alt andet er slidt

Vi er skabt for at blive slidt

Af dig

 

 

 

 

 

 

Lysende kugle

Dråber af gennemsigtige månesten

Samles på den indre overflade

Sort uigennemtrængelig skygge

Dækker kuglens bund

Drikker af skyggen

Svæver i lyset

Intet

Udefra

Udenfor

Forstyrrer

Den fuldendte illusion

Universts afsluttede konstruktion

 

 

 

Prolog

 

Læder

Glider

Gennem natten

Gennem folk

Ved tætte borde

Glider gennem

Tætte toner

Pladsens lyde

Splittes

Samles

Lytter

Helt stille

Måske kan jeg høre hvem hun er

Hun er helt nær

 

 

 

Historien om dækket

 

Et dæk blev smidt i vandet

Drev langt ud i havet

Blev væk

For folk her i landet

En ung søløve tog det om sin hals

Der var nok af plads

Sort gummi på sort hud

Det var flot

Alle synes det var godt

Søløven var en fin lille sag

Den blev havets nye gud

Den blev større og større

Dækket mindre og mindre

Den kunne ikke længere få det af

Det tog lang tid før det var helt færdigt

Men søløven tog det værdigt

Til sidst blev den skyllet op på kystens sand

Dækket kom tilbage til sit land

Således er ringen sluttet

Helt tæt

Historien om dækket

Der næsten blev væk.

 

 

 

På cafè

 

Måler vinkler

Mellem øjne

Mellem arme og cigaretter

Måler smil

Tænder

Læber

Måler

Der

Ber

Ler

Er

R

.


 

 

 

Luften er fyldt med kabler af bly

Lægger sig på mine arme

På min fod

Jeg spænder hver muskel i min krop

For at tage et skridt

For at løfte mine arme op

Til en hilsen

Jeg ser et ansigt i strimler

Mellem svajende kabler

Der trækker loftet ned

Jeg forsøger at røre dit bryst

Mens grå slanger

Ruller sig sammen for at kvæle deres fanger

Jeg falder på knæ

Kysser dine fødder

Mærker gulvet blive presset op i mit ansigt

Hvor længe skal det vare

Før jeg får fred

Hvor længe skal vi blive ved.

 

 

 

Rubin laser

Impuls reflektor

Stramme sølvgrå trøjer

Spindelvæv

Af rubinrøde stråler

Trekanter

Firekanter

Alle tænkelige former

Spillets geometri

Fanger

Ildfluer

Nattesværmer

Sorte insekter

Af ukendte arter

Brænder huller

I alt

Der ikke reflekterer

Den fuldendte symmetri

Tag og giv

 

 

 

Anæmi

 

Den kolde vind

Det gyldne hår

Der leger med lyset

I byens gader

Det kolde smil

De kolde øjne

Suger blodet ud af mine årer

Tilbage er kun en blåsort vene

Skrumpet sammen

Som en sort sytråd

Der bruges til at brodere mit navn

På lagenet jeg dækkes til med.

 

 

 

Spinder silke

Tynde tråde

Søger skjul

Gemt bag silke

Venter med at bryde ud

Til de kan flyve

Sommerfugl

Kokoner

Trævles op

Væver tråde

Smukke stoffer

Ser dig

Gemt i drømmen

Klædt i silke

Bølger svagt

I nattevinden

Håber drømmen trævles op

Drømmetråde væves til verden

Væves til verdens stof.

 

 

 

Jeg sidder i et rum

Flyder ud i en stol

Sidder som en stum

Du må tro jeg er dum

Men bare giv mig tid

Jeg døde ikke af dit bid

Rid

Under den sorte sol

Rid

På din bølge

Rid

Med dit følge

Rid

Heksedronning

Du vil nå

Som en af de få

Landet der flyder med mælk og honning.

 

 

 

Afrodite

Venus

Eller hvad du nu hed

I de kølige sale

Finder jeg dig

Hænger på væggen

Indhyllet i blødt lys

Næsten helt alene

En kustode

I et hjørne

Lidt træt

Passer på

At ingen kommer helt tæt

Til dit portræt

Jeg undskylder

Jeg forstyrrer

Den fuldendte ro

Salens stilhed

Gennemtænkte harmoni

Jeg trækker mig

Ganske langsomt

Tilbage til solen

Til gadens larm

Igen.

 

 

 

Overflade

 

Søens overflade

Kærlighedens spejl

For det forelskede par

For solen og månen

For træer ved bredden

For et insekt

En farlig leg

Kærlighedens slim

Kærlighedens lim

De spræller

Fanget

I den smukke overflade

De heldige dækkes

Af nedfaldne blade.

 

 

 

Digt tredie sort

 

Sort

Helt sort

Gemt bag sort

Gemt væk

Fra vinden

Solen

Elektrisk lys

I cafèen

Helt private tårer

Stil  eller kliche

Det eneste jeg vil

Er at være til

I sort og brunt

Helt i sort og brunt.

 

 

 

Farver fanger lyset

Fanger skygger

Fanger lyde

Fanger fanger

Af drømme

Af dig

Om dig

I dig

 

 

 

Den store Houdini

 

Svømmer i akvariet

Underlig fisk

I står derude

Gider knap nok at se

Er holdt op med at le

Jeg indrømmer gerne

Nummeret er slidt

Men jeg kan ikke komme ud

Luftbobler danner søjler i vandet

Skaber et tempel

Når de forlader min krop

Højtidsstund

Lad mig underholde jer

Endnu engang

Kom helt nær

Læg jeres hænder på glasset

Føl tonernes lydløse klang

Drømmenes ordløse sang

Følg mig

Før luften er brugt op.

 


 

 

Dræbt dem

Dræbt dem i deres skjul

Dræbt dem før de kunne flyve

Sommerfugl

Stjålet deres tråde

Spundet den fineste silke

Vævet et ligklæde

Til en fyrste

Prinsesse

Eller en meget jordisk gudinde

Brændte det ikke

Det hænger

I det grå rum

Oplyst af universets stjerner

Jeg har skrevet dit navn med sort i et gyldent hjerte

For at fastholde lyset og mørket.


 

 

 

Den sidste søjlehelgen

 

Hadet siver op ad jorden

Dækker allerede de lavtliggende dele

Af landet hvor vi stod

Kun dem der kan svømme i hadet

Kan komme fra sted til sted

Stiger fra dag til dag

I dag er hadet roligt

Jeg spejler mig i dets glatte overflade

Der strækker sig så langt øjet kan se

Det ligger for mine fødder

Slikker mine tæer

Men kom ikke tilbage som en storm

Jeg kan ikke komme væk

Jeg står allerede på verdens allerhøjeste sted.

 

 

 

Hvidgrå dråber

Rammer vandet

I gamle kanaler

Spreder bølger

Fra alle nedslagspunkter

Mønstrer

Skriver din afsked

Med perlegrå nåle

Trukket ud af den regntunge himmel

Stikker i mit ansigt

Kaster et digt ud over kanalen

Ind i vinden

Svæver

Synker ikke

Sejler som et spøgelsesskib

Væk under broen

Du er stadig helt nær

I de grå nuancer

I regnen.

 

 

 

Nederlagets fred

De dødes ro

De såredes skrig er hørt op

De døde ligger som glemte skrifttegn i sneen

Skrevet med sort og rødt blæk

Se på dem

Se på dem før de er væk

Før himlen falder ned som hvide dråber

Før skriften dækkes

Før de døde vækkes.

 

 

 

Arrogant

Elegant

Hår

Perfekt fordelt

Langs linier der går forbi hendes liv

Slynger sig om en stol

En sort sol

Pas på

En sirene kan dræbe med sit blik

Tag dine sorte briller på

Tid til at gå.


 

 

 

Faldt gennem det kolde rum

Mod det sted hvor jeg sidder nu

Faldt mod jorden

Som et stjerneskud

Dem der så mig falde

Har et ønske

De kan få opfyldt

Bare de ikke siger det højt

Jeg så mit eget fald

Jeg sidder helt stille ved mit bord

Det eneste lyd

Kommer fra min pen

Når den glider hen over papiret

Jeg ønsker nu

Jeg ønsker inden et år er gået

At strejfe et af dine bryster med en finger

Berører det ganske let

Som en sommervind

Det kræver kun en dråbe at forvandle

En dråbe er nok

Så længe du ikke bruger dit ønske

Til at ønske mig væk.

 

 

 

Stille regn

Stille musik

Stille tanker

Stille dråber

Lysende perler

På stille ruder

Stille snak

Stille drømme

Jeg tænker på dig

I al stilhed

 

 

 

En stjerne i natten

Deler sig i to

Stråler i himlen

Dybt nede fra søens sorte vand

Kun drømme kan forene de to

Få dem til at mødes ved søens bred

Hvor vi stod

I mørket

Mens ånder mødtes ved det gamle teater

Hvor ville jeg ønske

Jeg delte din tro

Efter vi skiltes

Kan kun mine fortællinger

Give mig ro

 

 

 

Vægge blæses ud

Stålet smelter

Betongulvet smuldrer

Store sprækker i loftet

Slipper himlen ind

Jeg er fri

Fri igen

Tjørnekrattet blomstrer

Ingen torne

Kan stoppe mig

Vinden griber mit hår

Spreder det ud som en vimpel

Der ikke har vajet i hundrede år

Jeg er på vej

Ud i verden igen


 

 

 

Et skyskib

Fra vores egen galakse

Lægger an til indflyvning

Over min egen skov

Dets tanke er lastet med H2O

Snart vil dråber i tusindvis

Ramme skovens hær af træer

Intet kan stoppe dem

På deres vej mod jorden

Jeg ved de bringer liv

Uden dem ville landet være goldt

Men her er temmeligt koldt

Skal min viden

Om den store

Sammenhæng

Få mig til at juble højt

Eller

Er det i orden at vrisse lidt

At skibet som svæver over mit hoved

Når mit tøj er vådt og klamt

Og dråberne rammer lidt for godt.

 

 

 

Hadet fordamper

Som vandet

I vejens

Huller og sprækker

Som sitrende luft

I dagens

Hedeste time

Jeg står helt stille

Omhyllet af varme

Vinden har lagt sig

Alt er i ro

Mine pulsslag kan høres

Som heroldens tromme

Forkynder

Kærlighedens tro.

 

 

 

Jeg venter på dig

Lytter efter dine skridt

I gadens støj

Men du er langt væk

Jeg har det faktisk lidt skidt

Her i mit hul

Kan ikke få dækslet af

Hvergang det flytter sig lidt

Kommer der en bil forbi og trykker det ned

Så det er på sin plads

Igen

Her er sort som blæk

Jeg er faktisk lidt træt

Af den forbandede vej

At høre dem give den gas

Jeg ved

Du har fortalt

Der er en mening med alt

Men ærligt talt

Jeg har en mistanke

Det stinker fælt

At jeg er i en kloak

Er det din tak

Er det min skæbne

Er det et træk

I en raffineret leg

Det får du betalt

Den dag jeg kommer ud.

 

 

 

Sorte fugle

Strejfer hinanden

I sorte rum

Langs vægge

Af skråt stål

Materet krom

De flyver

Under det nederste gulv

I hver er en verden

En skønhed

En sorg

Den bæres af de næsten lydløse vingeslag

Gennem de sorte rum.

 

 

 

Helvedet er tomt

Der er ingen flammer

Der er ingen skrig

En uendelig intethed

Jeg har altid været dårlig til at forlade en fest

Når alt var forbi

De har fjernet mit bord

Snart fjerner de min stol

Selv når jeg tænker på dig føler jeg ikke et rigtigt savn

Snart smider de mig ud.

 

 

 

En drage og er dæmon

Kæmper på min væg

Dragens grønne skæl er viklet om dæmonens hvide krop

Dæmonen har skarpe tænder og lange kløer

Men dragen er for stor

Det betyder intet

At dæmonen tror

At hans magi er den stærke

Det er let at se

Fra min plads

Ved det bord

Hvor du sad engang

Hvor du kærtegnede min kind

Lod dine fingre glide gennem mit hår

At når kampen er forbi

Er dæmonen væk

Dragen tilbage

Nogle overfladiske skrammer

Men tilfreds og mæt.

 


 

 

Wok

 

Ilden rammer metallet

Glider henover en flade

Let sveden af fortidens kærtegn

Varmens vibrationer breder sig som sang i metallet

Et skrig

Et råb

En bøn

Et håb

Overdøvet af oliens syden

Grøntsagerne fyldes med smag

Delikat ret

Komplimenter til kokken.

 

 

 

Vi svæver som rovfugle i en tidløs himmel

Vores kroppe er dækket med et tæppe af blåt

Tiden glider fra sten til sten

Finder vej gennem de mindste sprækker

Vores kløer gennembryder dens glatte skind

Løfter den i spiraler mod solen

Flås fortæres i reden på bjerget

Et mønster af blod i vingernes skygge

Et stykke af evigheden.

 

 

 

Ord kastes ud i luften

Spreder sig som bølger

Rammer din kind

Din mund

Dine øjne

Dine ører

Følger skjulte veje i dit indre

Rejser i en verden jeg ikke kender

Jeg følger bevægelser i dine øjne

Tonerne i din stemme

Munden og kindens skiftende former

Drømmer om at følge ordenes rejse

Ind i dig.

 

 

 

Lys trækkes som perlekæder

Gennem luften

Der løber som sort silke gennem byen

Bølger svagt i vinden

Vi sidder på stenen

Ser op på broen

Gemt for byens lys

I det varme mørke

Tæller dens puls i lysenes rytme

Mens natten slutter sig tæt om vores kroppe

Drikker vi en flaske vin

Brygget på vilde rosers blade

Der blev plukket af en ven

Engang

For længe siden

Han gav mig vinen

Sagde

Pas på

Gem den

Til den dag

Du møder den pige

Du vil elske

I månens lys

Den dag du forstår

Dagens lys er for svagt

Vinen er en gammel kærlighedsdrik

Bruges den forkert

Bliver mørket sort

Og lyset alt for hvidt

Dagen vil brænde dig til støv

Månen forandre hver en celle i din krop

Du vil altid få tørst efter mere

Aldrig kunne holde op

Drik kun rosenbladvinen

Når du møder den helt rigtige pige

Jeg elskede dig over alt andet

Den nat

Ved broen

Ved lysene

I mørket

Nær vandet

Den nat

Vi drak vinen

Brygget

på vilde rosers blade.

 

 

 

Røg

 

Livet

Tørret lagret

Pænt rullet sammen

Pulveriseres af hendes fingre af ild

Pulveret kastes mod himlen

Fanger solens stråler

Fanger luftens leg

Fine ringe begynder at svæve

Får du en på din finger

Er hun din

 

 

 

Rubinrødt delta

 

Glas

Fjerner glas

Ser glas

Føler glas

Rører glas

Fjerner glas

Kærtegner glas

Kysser glas

Smager glas

Fjerner glas

Farver glas

Udsmykker glas

Forenes med glas

Fjerner glas.

 

 

 

Væren og Intet

 

Intet er som det ser ud til at være

Jeg forstår intet

Intet er fravær

Intet er nærhed

Intet er intet

Intet er som at drømme om dig

Jeg savner at være med dig.

 

 

 

I tid, I rum

Hvidt

Tomt

Alt

Lagt øde

Parat

Igen

Fortællingen stopper

Når ingen længere

Vil føre

Forføre

Bevæge

En pen

 

 

 

Is skæres i blokke

Bygges ind i mure

Kulden bruges

Som mørtel

Gør dem stærke

Høje

Uigennemtrængelige

Blanke flader

Et blåligt skær

Cirkler

Uendeligt

Evigt årvågent

Lys

Spejler himlen

Vintersolen

Slår kreds

Lukker

Han er

Derude

 

 

 

Der var

 

Kryber i støvet

Lytter blidt

Lidt slidt

Efter dine skridt

Tænker på tiden

Før alt var frit

Bader i støvet

Bedøvet af dig

Mine vinger renses for minder

Snart kan jeg flyve

Alting forsvinder

I vinden

Engang.

 

 

 

Lyde rammer

Sorte silhuetter

Hvide mure

Mennesker

Du ikke kender

Venner

Dybe bølger

Slynger sig

Som slanger

Hvirvler

Trækker

Dig ned

Svæver

Et sted

Helt nær

Helt væk

Hvirvles rundt

Helt tæt

Ved dig.

 

 

 

Bølgens sang

 

Du splitter mig ad

Endnu en gang

Jeg hyller dig i en regnbues glans

Jeg trækker mig pænt tibage

 

Du splitter mig ad

Endnu en gang

Jeg klæder dig i smaragdgrøn skønhed

Jeg trækker mig pænt tilbage

 

Du splitter mig ad

Endnu  en gang

Men bare vent

Om tusind år

Trækker jeg mig ikke tilbage

 

 

 

Klippens sang

 

Du skabes af vinden

Du skabes af månen

Du skabes i havet

År efter år

Men havet vil synke

Landet vil stige

Din skæbne er

Langsomt at vige

Men jeg splitter dig ad

Endnu en gang.

 

 

 

Fanget i en boble af liv

Kan ikke

Kan ikke komme ud

Se hvor jeg svæver

Væver

Farver

Regnbuen

Starter og slutter

I alle

Punkter

Følg mig

Med jeres smukke øjne

Følg mit bud

Så længe det varer

Jeg er en meget flygtig gud

 

 

 

Tynde tråde

Aftenlys

Væves sammen med drømme

Der aldrig blev fortalt

Slynger sig

Som fortællinger

Om dagen og nattens møde

I skumringen

Aftenstjernen

Nattehimlens første gyldne lys

Jeg aldrig kan glemme

Elverprinsessen der forsvandt

I det grå morgengry

Hvor jeg fandt

Mig selv

På ny

På vandring gennem dagen

Men drømmekappen tog jeg aldrig af

Jeg ved

Vi vil mødes igen.

 

 

 

Hemmeligheden

 

Gamle træer i haven

Hvisker hemmelige ord

Der fanges af fuglen

På flugt gennem natten

Lydløse vingeslag skaber bølger i mørket

De bærer ordet gennem månens skygger

Kaster det mod din hud

Dråber hænger som perler i dit hår

Lad dråberne samle sig på din tunge

Drik af ordet

Drik det før natten er slut.

 

 

 

Skyggespillet

 

Bevæger min krop bag tyndt papir

Klassisk gang

Klassisk hår

Løfter min arm til en hilsen

Skyggespillet er begyndt

Nyd den gamle tradition

Lyt til budskabet der bliver forkyndt

Der er ikke mere

End du ser

End skyggernes dans

På det hvide papir

Men pas på

Papiret er frygteligt tyndt

 

 

 

Stål stilads

Skarpe kanter

Støtter

Gamle gråbrune mure

Rusker i stiladset

Slår hovedet mod muren

Rusten sætter sig i min hånd

Det gråbrune støv

Falder langsomt mod jorden

Reflekterer sommersolens stråler

Mit hoved er omkranset af en glorie af lys.

 

 

 

Ubestemt tid

Til foråret kommer

Sorte knopper, sorte grene

Gemmer liv

På ubestemt tid

Dine skridt kaster gyldent støv mod solen

Jeg følger lyset langs dit gyldne hår

Jeg ser i dine øjne

Jeg venter på foråret

I ubestemt tid.

 

 

 

Asken

Faldt 

Fra Himlen

Grå nuancer af blødt lys

Stråler om dit hoved

Asken lægger sig på dine håndflader

Snart er jeg væk

Dækket af asken du spredte

Som blomster på din vej.

 

 

 

Franske film

 

Vægge, hvide vægge, hvidt lærred

Gamle farver

Gammelt lys

Gammel tid

Gamle film

Jeg venter på dig

Her vil du altid være

Fin.

 

 

 

Lædercirkel

Grøn halvmåne

Kæde af gyldent metal

Mørke øjne

Afmærker vejen

Helt nær ved dig

 


 

 

Kommer ind fra sneen

Kommer ind fra natten

Menneskefnug

Hvirvler gennem døren

Lyser op

I ildens flakken

Forvandles til dråber

Halvt gennemsigtige månesten

Fylder rummet

En ring

Af næsten ukendte astroider

Hvirler forbi

En stjernes blik

Kommer og går

Kommer altid igen.

 

 

 

Kliche

 

Alting på spring

Det gamle forsvinder

Livet starter på ny

Små grønne blade på havens buske

Ruskes frem og tilbage

I den sidste vintervind

Ord

Der er skrevet

Så mange gange før

En kliche

For dem der tror

De forstår

Men kun ser

De tomme ord

Gå ud i vinden

Mærk bladenes små hår mod dine fingre

Mærk vintervindens kulde trænge igennem

Det alt for tynde tøj

Du tog på

Da du følte livet starte på ny

Da du var på spring

Til at folde dig ud

Så vil du forstå

Den der tror

Alt er sprog

Som kun ser en kliche

I stedet for at være med

Når livet starter på ny

Dyrker en indendørsgud.

 

 

 

Ode til romantikken

 

Elver

Lever

I en sump

Synker ikke

Fine fingre

Holder om nattens stjerner

Fyldt af mørke

Stjernenes ild

Tågens dans

Længes

Efter at røre

Et menneske

En pige

Føle hendes varme hud

Menneskenes indre glød

Lokker

Med toner skabt af månestråler

Lover at hylle hende i en tågekappe

Skabt af den fineste grå silke

Kåre hende til en prinsesse

Kronet med et diadem af stjernenes ild

Nattens sorte perler

Lad dig ikke lokke

Forlad ham

Du vil drukne

Eller lær at svæve

Som en elverpige

I tågerne

Over sumpens vand.

 

 

 

Æstetikeren

 

Behagelig kulde

Svøber sig om min krop

Stopper blodet i mine åbne sår

Smukke billeder

Strømmer ud gennem mine fingre

Skjuler skriften på væggen

Fjerner ethvert spor

Af kærlige ord

Iskrystaller bryder gennem min nøgne hud

Følg mig

Dyrk mig

Jeg er din længe savnede gud.

 

 

 

Forførerens historie

 

Selvbedrager

Bedrager

Drager

Rager

Er

R

.


 

 

 

Postmetafysisk tro

 

Død hud

Skæl

Evolutionens levn

Genetisk hævn

Drysser ned på min bog

Drysser ned på mit sprog

Semantisk transcendens

Med regelmæssig frekvens

Virker som bånd

På ophøjet ånd

Immateriel konstruktion

Intellektuel passion

Dekonstruktion

Postoriginel position

Glem

De skæl

Den døde hud

Fjern dem

Fjern den mangel

På stil

Vælg

Det elvte bud

Vær avantgarde

Smart

Art.


 

 

 

Slingrer hen ad det mølædte fortorv

Mine bogstaver slingrer med mig

Min genetisk kode er et digt

Det desværre er min pligt

At fortolke som en krop

Der fører mig frem til slidte caféer

Hvor jeg ser på piger

Drømmer om mere

Hvorfor giver den dog ikke op

Fortolker smil og sexet tøj

Med samme talent

Som jeg skriver digte

For at blive kendt

Kvalificere

Opgradere

Mig til en Don Juan

Men i stedet placere

Min ånd og min krop i skøn harmoni

Som en del af evolutionens baggrundsstøj

I livets symfoni.


 

 

 

Ode til en and

Et score digt

 

Rap Rap

Her kommer jeg

Over dit land

Jeg er nemlig

En rigtig

Hanand

Ram mig bare

Med et par hagl

Skyd mig ned

Jeg flyver lavt

Jeg er ikke

En verdensfugl

Men stegt

På den rette måde

Smager jeg

Egentligt

Ganske godt

Håber jeg

Måske skulle jeg bare flyve min vej.

 

 

 

Helvedet

Skifter

Fra hvidt til gønt

Farver

Blomster

Bryder gennem den sorte jord

Vand kastes mod himlen

Falder ned

I byens fontainer

Spring vand spring

Før helvedet fryser til is

Igen.

 

 

 

Søger

Sorte

Sække

Som

Svajer

I vinden

Fra sorte grene

Fyldt med dem

Der skal drukne

Når lyset kommer tilbage.

 

 

 

Ser mod månen

Ser i natten

Ser i byens lys

Ser mod stjerner

Ser i skoven

Ser i drømmen

Sorte skyer

Nattevæsner

Dækker himlen til

Søger svar i fløjlsort mørke

Gyldne stråler

Søger svar i stille skridt

I nattens ridt

Søger svar i billedet

Af dig

Jeg altid har med

Begynder at forstå

Miraklet

Hvorfor vi er til

 

 

 

En sætning                      Du må mødes

        Dans                     Med mig

            Ord                 Lyt

               Dans  Med mig

                    Salza          

                   Techno                                                                                                                                 

                    Jungle

                     Acid

                     Dans

      En sætning    Det er slut                   

               Uden dansere

                    Fiktion

                  Uden ord

              Dans med mig

 

 

 

Brændt af solen

 

Brænder

Gennem mørket

I salen

Dragten

Af fint lærred

Byen

Natten

Vinterkulden

Brænder et hul

I filmen

Tragedien

Skuespillet

I virkeligheden

Fyldes jeg af varme

Af dig
                       

 

 

 

Mørk

Spektrolit

Samler lyset

Dybt inde

Et sted

Du ikke helt kan nå

Spreder lyset i facetter

I alle de retninger

Der danner drømmen

Om at verden

Er værd at forstå.

 

 

 

Sfærernes musik

 

En halvkugle af glas

Fuldkomne proportioner

Skabt af rationelle normer

En kølig glans

Fylder mørket

Grå sølvagtige toner

Skabt af glassets fine vibrationer

Der er ingen støj

Fra sublunare zoner

Mine bevægelser

En ukendt dans

Mine smerter

En ukendt sans

Er på min plads

Under en halvkugle af glas.

 

 

 

Endnu et

Lig

Det du plejer at se an

Endnu et

Menneske

Det du plejer at se an

Endu en

Sten

Du fjerner fra sin plads

Endnu en

Kærlighed

Skrevet med solblegede ben.

 

 

 

Krystalhimlen

Splintrer

Lyset gnistrer

I udsøgte

Geometriske former

Skarpe kanter

Skarpslebne dråber

Skærer

Genem alt ubeskyttet hud

Fortællinger

Om forskellige mennesker

Tider

Dem der var

Dem der vil komme

Ristes som runer

I ansigter

Fingre

Jeg bærer himlens aftryk

Omkring mine øjne

I mine hænder

Du er fri

Fri for himlens skrift i dit ansigt

Du fløj gennem horisonten

Væk

Men jeg så i dine øjne

Du bærer himlens aftryk

I din sjæl.

 

 

 

Ser solens genfærd

Månens skær

Natten

Koldt gyldent lys

Finder vej til mit rum

For lidt

Til at at se klart

Nok

Til  at føle

At forestille mig

Når jeg sidder ved mit bord

At skyggerne i hjørnet af værelset

Hvor sengen står

At det mørke der er helt tæt ved væggen

Er dig

Der atter engang

Sover hos mig.

 

 

 

Mine sener er spændt

Som buestrenge

Parat til at sende

Pile mod din krop

Smurt ind i en gift

Skabt af kærlighed og had

Først vil du intet mærke

Måske lette stik

Mine pile er tynde nåle

Skabt af fint glas

Så fint

Som kun tiden kan forme

Så vil du blive fyldt at en behagelig varme

Længsel og begær vil strømme gennem dit blod

Dine hænder vil svede

Men sveden lugte godt

Som roser og liljer

Der stod ved din seng

Du vil føle min nærhed igen

Derefter vil du mærke kulden komme

Din hud vil blive kold,glat og hård

Din glans blålig og gennemsigtig

En dronning af is

Under en klar vinterhimmel

Men der findes en modgift

Et kys

Fra min mund.

 

 

 

Alkymiens rose

 

Månen skærer dybt i jorden

Gyldent lys pibler frem

Guldet glitrer i det åbne sår

Omgivet af fløjlsblød smerte

En rose med blade af det pureste guld

Næres af månens lys

Dråber falder mod den frosne jord

Fra rosens torne

Fra såret i min hånd

Et spindelvæv fanger de faldne dråber

Fastholder ordet

Der står skrevet med granatrøde perler

I et fængsel af gyldne tråde

Ordet og navnet danner en cirkel

Alkymiens glemte drøm


 

 

 

Mørket vokser op ad den kolde jord

Slynger sig om lyset

Spreder sig mod nattens grænser

Stjerner og planeter hænger som frugter på mørkets grene

Spis af dem

Spis dig mæt i lys

Før mørket indhyller sig i morgentågens usynlighedskappe

Og sniger fra sprække til sprække

I en perfekt plan

 

 

 

De døde

Ligger lag på lag

I de ukendtes grav

Halvopløste lig

Desinficeres af læskekalk

Alle tav

De glemte skrig var forlængst hørt op

På den udvalgte dag

Min krop

Forsvandt

I den krig

De andre vandt

Min ånd svævede bort som en falk

Jeg mærkede vinden i mine fjer

Slog ned på en hare

Gennemborede dens skind med min klo

Flænsede dens hals med mit næb

Mærkede dens varme blod

Tyngden af dens krop

Da jeg løftede den op fra jorden

Jeg fløj mod solen

Der sank ned i et hav

Af røde flammer

Jeg fløj gennem tusmørket

Under en dybtviolet himmel

Spørg ikke hvorfor

Prøv ikke at forstå

Det skete bare

Som det kan gå

 

 

 

Dagen er klar

Al fugt

Der lå mellem os

Er forsvundet

I den kolde vinterluft

Pulveriseret

Krystalinsk støv

Fine korne af is

Præcise nålestik

Trækker tråde af hvidt guld

Gennem min hud

Søger miraklet

Søger at komme ud

Af stråleglansen

Reflekterer lyset

Halvt metalisk,halvt menneskeligt

Søger en meget kropslig engel

Spreder sine vinger ud

Beskytter mod vinterlyset

Vintersolens skarpe glans

Søger et varmt mørke

Fugtigt,tæt

Søger et sted

Hvor natteblomster gror

 

 

 

Væversken

 

Stemmer snor sig hen over baren

Fine tråde af lyd

Smidige bløde hurtige fingre

Fastgører tråde til vævens ramme

Til begær drømme og håb

Tæppets mønster er kendt i årtusinder

Hun har vævet det nat efter nat

Kan du se hendes øjne vil tæppet flyve

Bringe dig til den gamle på bjerget

Assesinernes skjulte dal

Musikken fortættes til dråber af afstand

Det magiske ord viskes væk

Rygge af mennesker du ikke kender

Fastlåser langsomt dit blik

Flygtige som alkoholens rus

Forsvinder i daggryets kolde verden

Forsvinder når natten er slut

.

 

 

 

 

Hver gang jeg ser dig

Føler jeg mig splittet i to

Er vidunderlig,smuk og stærk

Noget ubrugeligt bras

Jeg får det skidt

Ønsker at blive skilt

Fra den ubrugelige del

I mig selv

Men tager jeg det radikale skridt

At kløve mig i to

Er det helt forbi

Så er der kun

Et makabert lig

Giv mig din kærlighed

Eller forsvind

Jeg vil være hel

Ikke perfekt

Ikke defekt

Et menneske

Igen


 

 

 

Postalkymi

 

Drager under jorden

Bliver til kemisk rent guld

Når kulden er trængt ned

Fastfrosset lysende hvidt

Metal

 

 

 

Kærlighedens laboratorium forsøg N >> 1

Dekonstruktion

 

Kærligheden

Ærligheden

Ligheden

Heden

Den

En

N

    N

 

 

Ordet

   Det

     Et

   De

Ord

  Til

  Dig

  Lig

  Leg

  Med

  Mig


 

 

 

Skygger skærer

Vejens støvede gyldne flade

I stykker

Der klistres til nethindens lærred

Collage af lys

Forfører mine tanker til minde om dage

Du svøbte om din brune krop

Da du stadig lod dine fingre følge

Linier præget i min hånd

Jeg ser penselstrøgene i de sorte klipper

Muslinger over vores hoveder

Da vi stadig gik i smalle slugter

Et sted der hverken var hav eller land

Før tidevandet kom

 

 

 

Teater

 

De sejler mig gennem tågen

Siluhetter

Gamle træer

Ansigter

Jeg tror jeg kender

Byer

Grå huse

Gader

Langs floden

Drejer

Teater scener

Skifter

Kulisser

Rytmisk lyd

Fra mange hænder

Klapper

Jeg rejser mig

Takker

Bukker

Får blomster

Tæppet går ned

 

 

 

Flyder

I mørke

Flyder

I sorte bjerge

Suges ind

I altings lys

Det der bliver formet

Det der former

Skaber

Skabes

Os

 

 

 

Et insekt

I sproget

Hån

Dens

Leddelte krop

Klistret til overfladen

Hån

Dens

Utopi

Står skrevet sort på hvidt

At blive fri

Bevæge sig gennem luften

Hån

Dens

Utopi

At lægge sig blidt

På din kind

Føle din varme hud

Som et tegn

Hån

Dens

Utopi

At kærtegne dig

Ikke som et ord

Men som virkelighed

 

 

 

At følge linier

Linier i rummet

At se en hvid væg

En flippermaskine

Gulvet

Ved mørket

Lyset

Findes

Bag væggen

I hullet

Ved baren

I et hjørne

Alle linier samles

Et sted I dig.

 

 

 

Støvet

Lægger sig som en hånd på mit ansigt

Har svært ved at trække vejret

Kæmper

For at se

For at mærke

En opal

Med gnistrende røde og grønne øjne

Graver den frem

Igen og igen

Solen står lavt på himlen

Jeg har været her længe

Gruset stikker

I mit ansigt

På mine læber

Jeg synker små stykker af sten

Hver gang jeg kæmper

Tid til at gå

Gå tilbage

Vaske mit ansigt

Se nattens stjerner

Følge kometer

I deres bane

I morgen er jeg atter her

I min opalmine

På jagt efter sten

 

 

 

Gennem en kube af glas

Gennem et rektangel

Af frit rum

Hugget ud i en væg af beton

Ser jeg hende

I sort tøj

Med lyst hår

Bøjet forover

Studerer et maleri

Selv her

Er der billeder jeg kan lide

 

 

 

Passerer

I stedet

I tiden

I drømmen

I mennesker

Himlens legemer

Lyser som stjerner

Som sorte klipper

I solens skygger

Passerer

Hinanden

I al evighed

 

 

 

Luften klæber

Forsøger at blive kold

Kan ikke stoppe

Mit åndedræt

Min sved

Små perler

Dannes ved min mund

Ord

Et lydløst ekko

Bevæger sig

Gennem den tunge luft

Frem og tilbage

Over den åbne plads

Falder til ro

På solvarme sten

De ord

Der aldrig blev sagt

Står skrevet på pladsen

I stumper af glitrende kvarts

Forsvinder i skyggen

Forsvinder i de snævre gader

Hvor jeg har gået så tit

Søgt mig selv

Søgt væk

Men din duft

Hænger som dråber

I den klæbrige luft

 


 

 

Skygge rum

Gadens vægge

Viser tiden

Solens fald

Stedet

Hvor jeg troede

Du var

Miraklet

I de massive fasader

Skygge rum

Nu hvor det er blevet mørkt

Føler jeg savnet

Af din illusion

 

 

 

Farver

Smadrer ind i grå vægge

Pletter af lys på fabrikkens gulv

Elverpiger danser i solen

Mellem rustrøde maskiner

Støvet lægger sig som et tæppe af grå silke foran mine fødder

Jeg former dit navn med kabler af iret kobber

Himlens lys stråler gennem huller i væggene

Blå stjerner lyser på dit navn

Den grå sal opløses

Vinden begynder at blæse

Bærer farver ud i de fjerneste afkroge af mit sind

Der fortættes til ord

Der strømmer gennem min pen

Kræver deres ret

Til at blive en del af mit liv igen

Jeg elsker dig

 

 

 

Således er ringen sluttet

Helt tæt

Historien om dækket

Læg ordene om jeres hals

I slipper aldrig væk

Sæt ild til dem

Eller svøm ud i et hav

Af kærlighed

Jeg venter

Jeg ved

Ordene kommer igen

Den ultimative klichè

Årsagen til at vi er til

 

 

 

Epilog

 

En kube

Af ukendt rum

Er trukket væk fra gaden

Trukket ind

Jeg så dem ganske kort

Før jeg gik ud igen

I grønne plyssofaer

Et ellers nøgent sted

Jeg husker mest hende med det lyse hår

Ser på en asfalteret vej

Folks ben

Det nederste

Af biler og cykler

Der kører forbi

Min kasket sidder lidt for lavt

Ting jeg har set så tit

Jeg mangler lidt mod

Lidt fantasi

Men jeg er ikke så dum

At gå tilbage til et ukendt rum

Hvem ved hvad der kan ske

Sandsynligvis ingenting

Den risiko er for stor

 

 

 

                                                                                      København den 11.9.1998

TIL SLOTTET

 

Titel: ISBN 87-90739-00-01

Forfatter: Jan Hatt-Olsen

ISBN nummer 87-90739-00-0

 

 

OM FORMEN

 

Jeg  har udeladt det udvendige ISBN nummer p.g.a. omslaget.Jeg overvejede et mere traditionelt omslag, men netop det valgte omslag, med en gennemsigtig plastikforside og en papbagside, indgår i et samspil med teksterne, digtene. Et samspil der er vigtigt for det udtryk, jeg ønsker at opnå.

En af mine ambitioner er at alt, alle ord inklusive den noget bombastiske copyright tekst og den fysiske udformning, skal være en del af digtsamlingen. Jeg har brugt fotokopier i stedet for print eller tryk, som en kommentar til postmodernismens påstand om at alt er simulacra, skyggebilleder, kopier af kopier. Ved at lade påstanden spejle sig i digtsamlingens fysiske form ønsker jeg at gøre den mere tydelig og mere tydelig i sin problematiskhed.

For mig er sprog en dans af ord. Dansen, danserne, moden og hvor der danses skifter, men der danses, og jeg vil danse med på en måde jeg kan lide.

Jeg ved ikke om min ide er blevet gennemført på en vellykket måde, men jeg håber det. Min næste digtsamling vil jeg nok trykke mere traditionelt, men denne her gang havde jeg lyst til at være helt konsekvent.

 

Digtsamlingen er tænkt som et eksperiment, jeg håber I kan lide det. Jeg har altid læst jeres udgivelser med glæde. Jeg vil blive stolt, hvis I synes, digtsamlingen er interessant nok til, at I vil udgive den i sin nuværende form, overtage udgivelsen, eller udgive den i en bearbejdet form, så længe jeg stadigvæk kan lide at være med. Hvem vil ikke være inde i Slottet.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

En ravn er en ravn

En struds er en struds

En struds er et plus

En ravn gør kun gavn

Når den glemmer sit navn

 

 

 

 

Lev et nyttigt liv

Alle i navnløse mennesker

Eller skab jeres egen borg

Der er buske nok

Bare jeg får lov til at beholde min

 

 

 

 

Vi ses igen

 

 

 

 

Vi ses

 

 

 

 

Igen

 

 

 

 

En

 

 

N

  N

 

 

 

 

Vi håber i nød cirkusforestillingen, kentauren i plastik og beton,det lille forspil og det lille efterspil. Det var en ære at optræde for jer. I er velkomne til at komme igen en anden gang. Det gælder specielt dig kære læser. Du vil altid være vores æresgæst.Cirkusprinsesse.Det kræver kun en dråbe at forvandle.