Til læseren
Kære venner og veninder
Elskere og elskerinder
Se de 89 Installationer
Lær de 89 Positioner
Had er kærlighed
Kærlighed er had
Det banale sofistikeret
Det sofistikerede banalt
Det romantiske og smukke slibrig
undergrund
Den slibrige undergrund romantisk og smuk
Det nye gammelt
Det gamle nyt
Her er intet
Intet er som det ser ud til at være
Helt som det er
Kom ind
Her er ingen skam
Jeg er med i det hele
Stor og tyk
Spinkel og tynd
Helt lille
Forsvinder
I et hul
Den store illusion
Vær med
Der er plads til dig
Kom ind
Slå op på næste side
Cirkusforestillingen
Er begyndt
Kom ind
Kære læser
Du er vores æresgæst
Kom ind
Alt her
Er til din disposition
læg os ikke væk
Se mildt på vores fejl
Vores cirkus er nyt
Alt andet er slidt
Vi er skabt for at blive slidt
Af dig
Lysende kugle
Dråber af gennemsigtige månesten
Samles på den indre overflade
Sort uigennemtrængelig skygge
Dækker kuglens bund
Drikker af skyggen
Svæver i lyset
Intet
Udefra
Udenfor
Forstyrrer
Den fuldendte illusion
Universts afsluttede konstruktion
Prolog
Læder
Glider
Gennem natten
Gennem folk
Ved tætte borde
Glider gennem
Tætte toner
Pladsens lyde
Splittes
Samles
Lytter
Helt stille
Måske kan jeg høre hvem hun er
Hun er helt nær
Historien om dækket
Et dæk blev smidt i vandet
Drev langt ud i havet
Blev væk
For folk her i landet
En ung søløve tog det om sin hals
Der var nok af plads
Sort gummi på sort hud
Det var flot
Alle synes det var godt
Søløven var en fin lille sag
Den blev havets nye gud
Den blev større og større
Dækket mindre og mindre
Den kunne ikke længere få det af
Det tog lang tid før det var helt færdigt
Men søløven tog det værdigt
Til sidst blev den skyllet op på kystens
sand
Dækket kom tilbage til sit land
Således er ringen sluttet
Helt tæt
Historien om dækket
Der næsten blev væk.
På cafè
Måler vinkler
Mellem øjne
Mellem arme og cigaretter
Måler smil
Tænder
Læber
Måler
Der
Ber
Ler
Er
R
.
Luften er fyldt med kabler af bly
Lægger sig på mine arme
På min fod
Jeg spænder hver muskel i min krop
For at tage et skridt
For at løfte mine arme op
Til en hilsen
Jeg ser et ansigt i strimler
Mellem svajende kabler
Der trækker loftet ned
Jeg forsøger at røre dit bryst
Mens grå slanger
Ruller sig sammen for at kvæle deres
fanger
Jeg falder på knæ
Kysser dine fødder
Mærker gulvet blive presset op i mit
ansigt
Hvor længe skal det vare
Før jeg får fred
Hvor længe skal vi blive ved.
Rubin laser
Impuls reflektor
Stramme sølvgrå trøjer
Spindelvæv
Af rubinrøde stråler
Trekanter
Firekanter
Alle tænkelige former
Spillets geometri
Fanger
Ildfluer
Nattesværmer
Sorte insekter
Af ukendte arter
Brænder huller
I alt
Der ikke reflekterer
Den fuldendte symmetri
Tag og giv
Anæmi
Den kolde vind
Det gyldne hår
Der leger med lyset
I byens gader
Det kolde smil
De kolde øjne
Suger blodet ud af mine årer
Tilbage er kun en blåsort vene
Skrumpet sammen
Som en sort sytråd
Der bruges til at brodere mit navn
På lagenet jeg dækkes til med.
Spinder silke
Tynde tråde
Søger skjul
Gemt bag silke
Venter med at bryde ud
Til de kan flyve
Sommerfugl
Kokoner
Trævles op
Væver tråde
Smukke stoffer
Ser dig
Gemt i drømmen
Klædt i silke
Bølger svagt
I nattevinden
Håber drømmen trævles op
Drømmetråde væves til verden
Væves til verdens stof.
Jeg sidder i et rum
Flyder ud i en stol
Sidder som en stum
Du må tro jeg er dum
Men bare giv mig tid
Jeg døde ikke af dit bid
Rid
Under den sorte sol
Rid
På din bølge
Rid
Med dit følge
Rid
Heksedronning
Du vil nå
Som en af de få
Landet der flyder med mælk og honning.
Afrodite
Venus
Eller hvad du nu hed
I de kølige sale
Finder jeg dig
Hænger på væggen
Indhyllet i blødt lys
Næsten helt alene
En kustode
I et hjørne
Lidt træt
Passer på
At ingen kommer helt tæt
Til dit portræt
Jeg undskylder
Jeg forstyrrer
Den fuldendte ro
Salens stilhed
Gennemtænkte harmoni
Jeg trækker mig
Ganske langsomt
Tilbage til solen
Til gadens larm
Igen.
Overflade
Søens overflade
Kærlighedens spejl
For det forelskede par
For solen og månen
For træer ved bredden
For et insekt
En farlig leg
Kærlighedens slim
Kærlighedens lim
De spræller
Fanget
I den smukke overflade
De heldige dækkes
Af nedfaldne blade.
Digt tredie sort
Sort
Helt sort
Gemt bag sort
Gemt væk
Fra vinden
Solen
Elektrisk lys
I cafèen
Helt private tårer
Stil
eller kliche
Det eneste jeg vil
Er at være til
I sort og brunt
Helt i sort og brunt.
Farver fanger lyset
Fanger skygger
Fanger lyde
Fanger fanger
Af drømme
Af dig
Om dig
I dig
Den store Houdini
Svømmer i akvariet
Underlig fisk
I står derude
Gider knap nok at se
Er holdt op med at le
Jeg indrømmer gerne
Nummeret er slidt
Men jeg kan ikke komme ud
Luftbobler danner søjler i vandet
Skaber et tempel
Når de forlader min krop
Højtidsstund
Lad mig underholde jer
Endnu engang
Kom helt nær
Læg jeres hænder på glasset
Føl tonernes lydløse klang
Drømmenes ordløse sang
Følg mig
Før luften er brugt op.
Dræbt dem
Dræbt dem i deres skjul
Dræbt dem før de kunne flyve
Sommerfugl
Stjålet deres tråde
Spundet den fineste silke
Vævet et ligklæde
Til en fyrste
Prinsesse
Eller en meget jordisk gudinde
Brændte det ikke
Det hænger
I det grå rum
Oplyst af universets stjerner
Jeg har skrevet dit navn med sort i et
gyldent hjerte
For at fastholde lyset og mørket.
Den sidste søjlehelgen
Hadet siver op ad jorden
Dækker allerede de lavtliggende dele
Af landet hvor vi stod
Kun dem der kan svømme i hadet
Kan komme fra sted til sted
Stiger fra dag til dag
I dag er hadet roligt
Jeg spejler mig i dets glatte overflade
Der strækker sig så langt øjet kan se
Det ligger for mine fødder
Slikker mine tæer
Men kom ikke tilbage som en storm
Jeg kan ikke komme væk
Jeg står allerede på verdens allerhøjeste
sted.
Hvidgrå dråber
Rammer vandet
I gamle kanaler
Spreder bølger
Fra alle nedslagspunkter
Mønstrer
Skriver din afsked
Med perlegrå nåle
Trukket ud af den regntunge himmel
Stikker i mit ansigt
Kaster et digt ud over kanalen
Ind i vinden
Svæver
Synker ikke
Sejler som et spøgelsesskib
Væk under broen
Du er stadig helt nær
I de grå nuancer
I regnen.
Nederlagets fred
De dødes ro
De såredes skrig er hørt op
De døde ligger som glemte skrifttegn i
sneen
Skrevet med sort og rødt blæk
Se på dem
Se på dem før de er væk
Før himlen falder ned som hvide dråber
Før skriften dækkes
Før de døde vækkes.
Arrogant
Elegant
Hår
Perfekt fordelt
Langs linier der går forbi hendes liv
Slynger sig om en stol
En sort sol
Pas på
En sirene kan dræbe med sit blik
Tag dine sorte briller på
Tid til at gå.
Faldt gennem det kolde rum
Mod det sted hvor jeg sidder nu
Faldt mod jorden
Som et stjerneskud
Dem der så mig falde
Har et ønske
De kan få opfyldt
Bare de ikke siger det højt
Jeg så mit eget fald
Jeg sidder helt stille ved mit bord
Det eneste lyd
Kommer fra min pen
Når den glider hen over papiret
Jeg ønsker nu
Jeg ønsker inden et år er gået
At strejfe et af dine bryster med en
finger
Berører det ganske let
Som en sommervind
Det kræver kun en dråbe at forvandle
En dråbe er nok
Så længe du ikke bruger dit ønske
Til at ønske mig væk.
Stille regn
Stille musik
Stille tanker
Stille dråber
Lysende perler
På stille ruder
Stille snak
Stille drømme
Jeg tænker på dig
I al stilhed
En stjerne i natten
Deler sig i to
Stråler i himlen
Dybt nede fra søens sorte vand
Kun drømme kan forene de to
Få dem til at mødes ved søens bred
Hvor vi stod
I mørket
Mens ånder mødtes ved det gamle teater
Hvor ville jeg ønske
Jeg delte din tro
Efter vi skiltes
Kan kun mine fortællinger
Give mig ro
Vægge blæses ud
Stålet smelter
Betongulvet smuldrer
Store sprækker i loftet
Slipper himlen ind
Jeg er fri
Fri igen
Tjørnekrattet blomstrer
Ingen torne
Kan stoppe mig
Vinden griber mit hår
Spreder det ud som en vimpel
Der ikke har vajet i hundrede år
Jeg er på vej
Ud i verden igen
Et skyskib
Fra vores egen galakse
Lægger an til indflyvning
Over min egen skov
Dets tanke er lastet med H2O
Snart vil dråber i tusindvis
Ramme skovens hær af træer
Intet kan stoppe dem
På deres vej mod jorden
Jeg ved de bringer liv
Uden dem ville landet være goldt
Men her er temmeligt koldt
Skal min viden
Om den store
Sammenhæng
Få mig til at juble højt
Eller
Er det i orden at vrisse lidt
At skibet som svæver over mit hoved
Når mit tøj er vådt og klamt
Og dråberne rammer lidt for godt.
Hadet fordamper
Som vandet
I vejens
Huller og sprækker
Som sitrende luft
I dagens
Hedeste time
Jeg står helt stille
Omhyllet af varme
Vinden har lagt sig
Alt er i ro
Mine pulsslag kan høres
Som heroldens tromme
Forkynder
Kærlighedens tro.
Jeg venter på dig
Lytter efter dine skridt
I gadens støj
Men du er langt væk
Jeg har det faktisk lidt skidt
Her i mit hul
Kan ikke få dækslet af
Hvergang det flytter sig lidt
Kommer der en bil forbi og trykker det
ned
Så det er på sin plads
Igen
Her er sort som blæk
Jeg er faktisk lidt træt
Af den forbandede vej
At høre dem give den gas
Jeg ved
Du har fortalt
Der er en mening med alt
Men ærligt talt
Jeg har en mistanke
Det stinker fælt
At jeg er i en kloak
Er det din tak
Er det min skæbne
Er det et træk
I en raffineret leg
Det får du betalt
Den dag jeg kommer ud.
Sorte fugle
Strejfer hinanden
I sorte rum
Langs vægge
Af skråt stål
Materet krom
De flyver
Under det nederste gulv
I hver er en verden
En skønhed
En sorg
Den bæres af de næsten lydløse vingeslag
Gennem de sorte rum.
Helvedet er tomt
Der er ingen flammer
Der er ingen skrig
En uendelig intethed
Jeg har altid været dårlig til at forlade
en fest
Når alt var forbi
De har fjernet mit bord
Snart fjerner de min stol
Selv når jeg tænker på dig føler jeg ikke
et rigtigt savn
Snart smider de mig ud.
En drage og er dæmon
Kæmper på min væg
Dragens grønne skæl er viklet om dæmonens
hvide krop
Dæmonen har skarpe tænder og lange kløer
Men dragen er for stor
Det betyder intet
At dæmonen tror
At hans magi er den stærke
Det er let at se
Fra min plads
Ved det bord
Hvor du sad engang
Hvor du kærtegnede min kind
Lod dine fingre glide gennem mit hår
At når kampen er forbi
Er dæmonen væk
Dragen tilbage
Nogle overfladiske skrammer
Men tilfreds og mæt.
Wok
Ilden rammer metallet
Glider henover en flade
Let sveden af fortidens kærtegn
Varmens vibrationer breder sig som sang i
metallet
Et skrig
Et råb
En bøn
Et håb
Overdøvet af oliens syden
Grøntsagerne fyldes med smag
Delikat ret
Komplimenter til kokken.
Vi svæver som rovfugle i en tidløs himmel
Vores kroppe er dækket med et tæppe af
blåt
Tiden glider fra sten til sten
Finder vej gennem de mindste sprækker
Vores kløer gennembryder dens glatte
skind
Løfter den i spiraler mod solen
Flås fortæres i reden på bjerget
Et mønster af blod i vingernes skygge
Et stykke af evigheden.
Ord kastes ud i luften
Spreder sig som bølger
Rammer din kind
Din mund
Dine øjne
Dine ører
Følger skjulte veje i dit indre
Rejser i en verden jeg ikke kender
Jeg følger bevægelser i dine øjne
Tonerne i din stemme
Munden og kindens skiftende former
Drømmer om at følge ordenes rejse
Ind i dig.
Lys trækkes som perlekæder
Gennem luften
Der løber som sort silke gennem byen
Bølger svagt i vinden
Vi sidder på stenen
Ser op på broen
Gemt for byens lys
I det varme mørke
Tæller dens puls i lysenes rytme
Mens natten slutter sig tæt om vores
kroppe
Drikker vi en flaske vin
Brygget på vilde rosers blade
Der blev plukket af en ven
Engang
For længe siden
Han gav mig vinen
Sagde
Pas på
Gem den
Til den dag
Du møder den pige
Du vil elske
I månens lys
Den dag du forstår
Dagens lys er for svagt
Vinen er en gammel kærlighedsdrik
Bruges den forkert
Bliver mørket sort
Og lyset alt for hvidt
Dagen vil brænde dig til støv
Månen forandre hver en celle i din krop
Du vil altid få tørst efter mere
Aldrig kunne holde op
Drik kun rosenbladvinen
Når du møder den helt rigtige pige
Jeg elskede dig over alt andet
Den nat
Ved broen
Ved lysene
I mørket
Nær vandet
Den nat
Vi drak vinen
Brygget
på vilde rosers blade.
Røg
Livet
Tørret lagret
Pænt rullet sammen
Pulveriseres af hendes fingre af ild
Pulveret kastes mod himlen
Fanger solens stråler
Fanger luftens leg
Fine ringe begynder at svæve
Får du en på din finger
Er hun din
Rubinrødt delta
Glas
Fjerner glas
Ser glas
Føler glas
Rører glas
Fjerner glas
Kærtegner glas
Kysser glas
Smager glas
Fjerner glas
Farver glas
Udsmykker glas
Forenes med glas
Fjerner glas.
Væren og Intet
Intet er som det ser ud til at være
Jeg forstår intet
Intet er fravær
Intet er nærhed
Intet er intet
Intet er som at drømme om dig
Jeg savner at være med dig.
I tid, I rum
Hvidt
Tomt
Alt
Lagt øde
Parat
Igen
Fortællingen stopper
Når ingen længere
Vil føre
Forføre
Bevæge
En pen
Is skæres i blokke
Bygges ind i mure
Kulden bruges
Som mørtel
Gør dem stærke
Høje
Uigennemtrængelige
Blanke flader
Et blåligt skær
Cirkler
Uendeligt
Evigt årvågent
Lys
Spejler himlen
Vintersolen
Slår kreds
Lukker
Han er
Derude
Der var
Kryber i støvet
Lytter blidt
Lidt slidt
Efter dine skridt
Tænker på tiden
Før alt var frit
Bader i støvet
Bedøvet af dig
Mine vinger renses for minder
Snart kan jeg flyve
Alting forsvinder
I vinden
Engang.
Lyde rammer
Sorte silhuetter
Hvide mure
Mennesker
Du ikke kender
Venner
Dybe bølger
Slynger sig
Som slanger
Hvirvler
Trækker
Dig ned
Svæver
Et sted
Helt nær
Helt væk
Hvirvles rundt
Helt tæt
Ved dig.
Bølgens sang
Du splitter mig ad
Endnu en gang
Jeg hyller dig i en regnbues glans
Jeg trækker mig pænt tibage
Du splitter mig ad
Endnu en gang
Jeg klæder dig i smaragdgrøn skønhed
Jeg trækker mig pænt tilbage
Du splitter mig ad
Endnu
en gang
Men bare vent
Om tusind år
Trækker jeg mig ikke tilbage
Klippens sang
Du skabes af vinden
Du skabes af månen
Du skabes i havet
År efter år
Men havet vil synke
Landet vil stige
Din skæbne er
Langsomt at vige
Men jeg splitter dig ad
Endnu en gang.
Fanget i en boble af liv
Kan ikke
Kan ikke komme ud
Se hvor jeg svæver
Væver
Farver
Regnbuen
Starter og slutter
I alle
Punkter
Følg mig
Med jeres smukke øjne
Følg mit bud
Så længe det varer
Jeg er en meget flygtig gud
Tynde tråde
Aftenlys
Væves sammen med drømme
Der aldrig blev fortalt
Slynger sig
Som fortællinger
Om dagen og nattens møde
I skumringen
Aftenstjernen
Nattehimlens første gyldne lys
Jeg aldrig kan glemme
Elverprinsessen der forsvandt
I det grå morgengry
Hvor jeg fandt
Mig selv
På ny
På vandring gennem dagen
Men drømmekappen tog jeg aldrig af
Jeg ved
Vi vil mødes igen.
Hemmeligheden
Gamle træer i haven
Hvisker hemmelige ord
Der fanges af fuglen
På flugt gennem natten
Lydløse vingeslag skaber bølger i mørket
De bærer ordet gennem månens skygger
Kaster det mod din hud
Dråber hænger som perler i dit hår
Lad dråberne samle sig på din tunge
Drik af ordet
Drik det før natten er slut.
Skyggespillet
Bevæger min krop bag tyndt papir
Klassisk gang
Klassisk hår
Løfter min arm til en hilsen
Skyggespillet er begyndt
Nyd den gamle tradition
Lyt til budskabet der bliver forkyndt
Der er ikke mere
End du ser
End skyggernes dans
På det hvide papir
Men pas på
Papiret er frygteligt tyndt
Stål stilads
Skarpe kanter
Støtter
Gamle gråbrune mure
Rusker i stiladset
Slår hovedet mod muren
Rusten sætter sig i min hånd
Det gråbrune støv
Falder langsomt mod jorden
Reflekterer sommersolens stråler
Mit hoved er omkranset af en glorie af
lys.
Ubestemt tid
Til foråret kommer
Sorte knopper, sorte grene
Gemmer liv
På ubestemt tid
Dine skridt kaster gyldent støv mod solen
Jeg følger lyset langs dit gyldne hår
Jeg ser i dine øjne
Jeg venter på foråret
I ubestemt tid.
Asken
Faldt
Fra Himlen
Grå nuancer af blødt lys
Stråler om dit hoved
Asken lægger sig på dine håndflader
Snart er jeg væk
Dækket af asken du spredte
Som blomster på din vej.
Franske film
Vægge, hvide vægge, hvidt lærred
Gamle farver
Gammelt lys
Gammel tid
Gamle film
Jeg venter på dig
Her vil du altid være
Fin.
Lædercirkel
Grøn halvmåne
Kæde af gyldent metal
Mørke øjne
Afmærker vejen
Helt nær ved dig
Kommer ind fra sneen
Kommer ind fra natten
Menneskefnug
Hvirvler gennem døren
Lyser op
I ildens flakken
Forvandles til dråber
Halvt gennemsigtige månesten
Fylder rummet
En ring
Af næsten ukendte astroider
Hvirler forbi
En stjernes blik
Kommer og går
Kommer altid igen.
Kliche
Alting på spring
Det gamle forsvinder
Livet starter på ny
Små grønne blade på havens buske
Ruskes frem og tilbage
I den sidste vintervind
Ord
Der er skrevet
Så mange gange før
En kliche
For dem der tror
De forstår
Men kun ser
De tomme ord
Gå ud i vinden
Mærk bladenes små hår mod dine fingre
Mærk vintervindens kulde trænge igennem
Det alt for tynde tøj
Du tog på
Da du følte livet starte på ny
Da du var på spring
Til at folde dig ud
Så vil du forstå
Den der tror
Alt er sprog
Som kun ser en kliche
I stedet for at være med
Når livet starter på ny
Dyrker en indendørsgud.
Ode til romantikken
Elver
Lever
I en sump
Synker ikke
Fine fingre
Holder om nattens stjerner
Fyldt af mørke
Stjernenes ild
Tågens dans
Længes
Efter at røre
Et menneske
En pige
Føle hendes varme hud
Menneskenes indre glød
Lokker
Med toner skabt af månestråler
Lover at hylle hende i en tågekappe
Skabt af den fineste grå silke
Kåre hende til en prinsesse
Kronet med et diadem af stjernenes ild
Nattens sorte perler
Lad dig ikke lokke
Forlad ham
Du vil drukne
Eller lær at svæve
Som en elverpige
I tågerne
Over sumpens vand.
Æstetikeren
Behagelig kulde
Svøber sig om min krop
Stopper blodet i mine åbne sår
Smukke billeder
Strømmer ud gennem mine fingre
Skjuler skriften på væggen
Fjerner ethvert spor
Af kærlige ord
Iskrystaller bryder gennem min nøgne hud
Følg mig
Dyrk mig
Jeg er din længe savnede gud.
Forførerens historie
Selvbedrager
Bedrager
Drager
Rager
Er
R
.
Postmetafysisk tro
Død hud
Skæl
Evolutionens levn
Genetisk hævn
Drysser ned på min bog
Drysser ned på mit sprog
Semantisk transcendens
Med regelmæssig frekvens
Virker som bånd
På ophøjet ånd
Immateriel konstruktion
Intellektuel passion
Dekonstruktion
Postoriginel position
Glem
De skæl
Den døde hud
Fjern dem
Fjern den mangel
På stil
Vælg
Det elvte bud
Vær avantgarde
Smart
Art.
Slingrer hen ad det mølædte fortorv
Mine bogstaver slingrer med mig
Min genetisk kode er et digt
Det desværre er min pligt
At fortolke som en krop
Der fører mig frem til slidte caféer
Hvor jeg ser på piger
Drømmer om mere
Hvorfor giver den dog ikke op
Fortolker smil og sexet tøj
Med samme talent
Som jeg skriver digte
For at blive kendt
Kvalificere
Opgradere
Mig til en Don Juan
Men i stedet placere
Min ånd og min krop i skøn harmoni
Som en del af evolutionens baggrundsstøj
I livets symfoni.
Ode til en and
Et score digt
Rap Rap
Her kommer jeg
Over dit land
Jeg er nemlig
En rigtig
Hanand
Ram mig bare
Med et par hagl
Skyd mig ned
Jeg flyver lavt
Jeg er ikke
En verdensfugl
Men stegt
På den rette måde
Smager jeg
Egentligt
Ganske godt
Håber jeg
Måske skulle jeg bare flyve min vej.
Helvedet
Skifter
Fra hvidt til gønt
Farver
Blomster
Bryder gennem den sorte jord
Vand kastes mod himlen
Falder ned
I byens fontainer
Spring vand spring
Før helvedet fryser til is
Igen.
Søger
Sorte
Sække
Som
Svajer
I vinden
Fra sorte grene
Fyldt med dem
Der skal drukne
Når lyset kommer tilbage.
Ser mod månen
Ser i natten
Ser i byens lys
Ser mod stjerner
Ser i skoven
Ser i drømmen
Sorte skyer
Nattevæsner
Dækker himlen til
Søger svar i fløjlsort mørke
Gyldne stråler
Søger svar i stille skridt
I nattens ridt
Søger svar i billedet
Af dig
Jeg altid har med
Begynder at forstå
Miraklet
Hvorfor vi er til
En sætning Du må mødes
Dans Med mig
Ord Lyt
Dans Med mig
Salza
Techno
Jungle
Acid
Dans
En sætning Det er slut
Uden dansere
Fiktion
Uden ord
Dans med mig
Brændt af solen
Brænder
Gennem mørket
I salen
Dragten
Af fint lærred
Byen
Natten
Vinterkulden
Brænder et hul
I filmen
Tragedien
Skuespillet
I virkeligheden
Fyldes jeg af varme
Af dig
Mørk
Spektrolit
Samler lyset
Dybt inde
Et sted
Du ikke helt kan nå
Spreder lyset i facetter
I alle de retninger
Der danner drømmen
Om at verden
Er værd at forstå.
Sfærernes musik
En halvkugle af glas
Fuldkomne proportioner
Skabt af rationelle normer
En kølig glans
Fylder mørket
Grå sølvagtige toner
Skabt af glassets fine vibrationer
Der er ingen støj
Fra sublunare zoner
Mine bevægelser
En ukendt dans
Mine smerter
En ukendt sans
Er på min plads
Under en halvkugle af glas.
Endnu et
Lig
Det du plejer at se an
Endnu et
Menneske
Det du plejer at se an
Endu en
Sten
Du fjerner fra sin plads
Endnu en
Kærlighed
Skrevet med solblegede ben.
Krystalhimlen
Splintrer
Lyset gnistrer
I udsøgte
Geometriske former
Skarpe kanter
Skarpslebne dråber
Skærer
Genem alt ubeskyttet hud
Fortællinger
Om forskellige mennesker
Tider
Dem der var
Dem der vil komme
Ristes som runer
I ansigter
Fingre
Jeg bærer himlens aftryk
Omkring mine øjne
I mine hænder
Du er fri
Fri for himlens skrift i dit ansigt
Du fløj gennem horisonten
Væk
Men jeg så i dine øjne
Du bærer himlens aftryk
I din sjæl.
Ser solens genfærd
Månens skær
Natten
Koldt gyldent lys
Finder vej til mit rum
For lidt
Til at at se klart
Nok
Til
at føle
At forestille mig
Når jeg sidder ved mit bord
At skyggerne i hjørnet af værelset
Hvor sengen står
At det mørke der er helt tæt ved væggen
Er dig
Der atter engang
Sover hos mig.
Mine sener er spændt
Som buestrenge
Parat til at sende
Pile mod din krop
Smurt ind i en gift
Skabt af kærlighed og had
Først vil du intet mærke
Måske lette stik
Mine pile er tynde nåle
Skabt af fint glas
Så fint
Som kun tiden kan forme
Så vil du blive fyldt at en behagelig
varme
Længsel og begær vil strømme gennem dit
blod
Dine hænder vil svede
Men sveden lugte godt
Som roser og liljer
Der stod ved din seng
Du vil føle min nærhed igen
Derefter vil du mærke kulden komme
Din hud vil blive kold,glat og hård
Din glans blålig og gennemsigtig
En dronning af is
Under en klar vinterhimmel
Men der findes en modgift
Et kys
Fra min mund.
Alkymiens rose
Månen skærer dybt i jorden
Gyldent lys pibler frem
Guldet glitrer i det åbne sår
Omgivet af fløjlsblød smerte
En rose med blade af det pureste guld
Næres af månens lys
Dråber falder mod den frosne jord
Fra rosens torne
Fra såret i min hånd
Et spindelvæv fanger de faldne dråber
Fastholder ordet
Der står skrevet med granatrøde perler
I et fængsel af gyldne tråde
Ordet og navnet danner en cirkel
Alkymiens glemte drøm
Mørket vokser op ad den kolde jord
Slynger sig om lyset
Spreder sig mod nattens grænser
Stjerner og planeter hænger som frugter
på mørkets grene
Spis af dem
Spis dig mæt i lys
Før mørket indhyller sig i morgentågens
usynlighedskappe
Og sniger fra sprække til sprække
I en perfekt plan
De døde
Ligger lag på lag
I de ukendtes grav
Halvopløste lig
Desinficeres af læskekalk
Alle tav
De glemte skrig var forlængst hørt op
På den udvalgte dag
Min krop
Forsvandt
I den krig
De andre vandt
Min ånd svævede bort som en falk
Jeg mærkede vinden i mine fjer
Slog ned på en hare
Gennemborede dens skind med min klo
Flænsede dens hals med mit næb
Mærkede dens varme blod
Tyngden af dens krop
Da jeg løftede den op fra jorden
Jeg fløj mod solen
Der sank ned i et hav
Af røde flammer
Jeg fløj gennem tusmørket
Under en dybtviolet himmel
Spørg ikke hvorfor
Prøv ikke at forstå
Det skete bare
Som det kan gå
Dagen er klar
Al fugt
Der lå mellem os
Er forsvundet
I den kolde vinterluft
Pulveriseret
Krystalinsk støv
Fine korne af is
Præcise nålestik
Trækker tråde af hvidt guld
Gennem min hud
Søger miraklet
Søger at komme ud
Af stråleglansen
Reflekterer lyset
Halvt metalisk,halvt menneskeligt
Søger en meget kropslig engel
Spreder sine vinger ud
Beskytter mod vinterlyset
Vintersolens skarpe glans
Søger et varmt mørke
Fugtigt,tæt
Søger et sted
Hvor natteblomster gror
Væversken
Stemmer snor sig hen over baren
Fine tråde af lyd
Smidige bløde hurtige fingre
Fastgører tråde til vævens ramme
Til begær drømme og håb
Tæppets mønster er kendt i årtusinder
Hun har vævet det nat efter nat
Kan du se hendes øjne vil tæppet flyve
Bringe dig til den gamle på bjerget
Assesinernes skjulte dal
Musikken fortættes til dråber af afstand
Det magiske ord viskes væk
Rygge af mennesker du ikke kender
Fastlåser langsomt dit blik
Flygtige som alkoholens rus
Forsvinder i daggryets kolde verden
Forsvinder når natten er slut
.
Hver gang jeg ser dig
Føler jeg mig splittet i to
Er vidunderlig,smuk og stærk
Noget ubrugeligt bras
Jeg får det skidt
Ønsker at blive skilt
Fra den ubrugelige del
I mig selv
Men tager jeg det radikale skridt
At kløve mig i to
Er det helt forbi
Så er der kun
Et makabert lig
Giv mig din kærlighed
Eller forsvind
Jeg vil være hel
Ikke perfekt
Ikke defekt
Et menneske
Igen
Postalkymi
Drager under jorden
Bliver til kemisk rent guld
Når kulden er trængt ned
Fastfrosset lysende hvidt
Metal
Kærlighedens laboratorium forsøg N
>> 1
Dekonstruktion
Kærligheden
Ærligheden
Ligheden
Heden
Den
En
N
N
Ordet
Det
Et
De
Ord
Til
Dig
Lig
Leg
Med
Mig
Skygger skærer
Vejens støvede gyldne flade
I stykker
Der klistres til nethindens lærred
Collage af lys
Forfører mine tanker til minde om dage
Du svøbte om din brune krop
Da du stadig lod dine fingre følge
Linier præget i min hånd
Jeg ser penselstrøgene i de sorte klipper
Muslinger over vores hoveder
Da vi stadig gik i smalle slugter
Et sted der hverken var hav eller land
Før tidevandet kom
Teater
De sejler mig gennem tågen
Siluhetter
Gamle træer
Ansigter
Jeg tror jeg kender
Byer
Grå huse
Gader
Langs floden
Drejer
Teater scener
Skifter
Kulisser
Rytmisk lyd
Fra mange hænder
Klapper
Jeg rejser mig
Takker
Bukker
Får blomster
Tæppet går ned
Flyder
I mørke
Flyder
I sorte bjerge
Suges ind
I altings lys
Det der bliver formet
Det der former
Skaber
Skabes
Os
Et insekt
I sproget
Hån
Dens
Leddelte krop
Klistret til overfladen
Hån
Dens
Utopi
Står skrevet sort på hvidt
At blive fri
Bevæge sig gennem luften
Hån
Dens
Utopi
At lægge sig blidt
På din kind
Føle din varme hud
Som et tegn
Hån
Dens
Utopi
At kærtegne dig
Ikke som et ord
Men som virkelighed
At følge linier
Linier i rummet
At se en hvid væg
En flippermaskine
Gulvet
Ved mørket
Lyset
Findes
Bag væggen
I hullet
Ved baren
I et hjørne
Alle linier samles
Et sted I dig.
Støvet
Lægger sig som en hånd på mit ansigt
Har svært ved at trække vejret
Kæmper
For at se
For at mærke
En opal
Med gnistrende røde og grønne øjne
Graver den frem
Igen og igen
Solen står lavt på himlen
Jeg har været her længe
Gruset stikker
I mit ansigt
På mine læber
Jeg synker små stykker af sten
Hver gang jeg kæmper
Tid til at gå
Gå tilbage
Vaske mit ansigt
Se nattens stjerner
Følge kometer
I deres bane
I morgen er jeg atter her
I min opalmine
På jagt efter sten
Gennem en kube af glas
Gennem et rektangel
Af frit rum
Hugget ud i en væg af beton
Ser jeg hende
I sort tøj
Med lyst hår
Bøjet forover
Studerer et maleri
Selv her
Er der billeder jeg kan lide
Passerer
I stedet
I tiden
I drømmen
I mennesker
Himlens legemer
Lyser som stjerner
Som sorte klipper
I solens skygger
Passerer
Hinanden
I al evighed
Luften klæber
Forsøger at blive kold
Kan ikke stoppe
Mit åndedræt
Min sved
Små perler
Dannes ved min mund
Ord
Et lydløst ekko
Bevæger sig
Gennem den tunge luft
Frem og tilbage
Over den åbne plads
Falder til ro
På solvarme sten
De ord
Der aldrig blev sagt
Står skrevet på pladsen
I stumper af glitrende kvarts
Forsvinder i skyggen
Forsvinder i de snævre gader
Hvor jeg har gået så tit
Søgt mig selv
Søgt væk
Men din duft
Hænger som dråber
I den klæbrige luft
Skygge rum
Gadens vægge
Viser tiden
Solens fald
Stedet
Hvor jeg troede
Du var
Miraklet
I de massive fasader
Skygge rum
Nu hvor det er blevet mørkt
Føler jeg savnet
Af din illusion
Farver
Smadrer ind i grå vægge
Pletter af lys på fabrikkens gulv
Elverpiger danser i solen
Mellem rustrøde maskiner
Støvet lægger sig som et tæppe af grå
silke foran mine fødder
Jeg former dit navn med kabler af iret
kobber
Himlens lys stråler gennem huller i
væggene
Blå stjerner lyser på dit navn
Den grå sal opløses
Vinden begynder at blæse
Bærer farver ud i de fjerneste afkroge af
mit sind
Der fortættes til ord
Der strømmer gennem min pen
Kræver deres ret
Til at blive en del af mit liv igen
Jeg elsker dig
Således er ringen sluttet
Helt tæt
Historien om dækket
Læg ordene om jeres hals
I slipper aldrig væk
Sæt ild til dem
Eller svøm ud i et hav
Af kærlighed
Jeg venter
Jeg ved
Ordene kommer igen
Den ultimative klichè
Årsagen til at vi er til
Epilog
En kube
Af ukendt rum
Er trukket væk fra gaden
Trukket ind
Jeg så dem ganske kort
Før jeg gik ud igen
I grønne plyssofaer
Et ellers nøgent sted
Jeg husker mest hende med det lyse hår
Ser på en asfalteret vej
Folks ben
Det nederste
Af biler og cykler
Der kører forbi
Min kasket sidder lidt for lavt
Ting jeg har set så tit
Jeg mangler lidt mod
Lidt fantasi
Men jeg er ikke så dum
At gå tilbage til et ukendt rum
Hvem ved hvad der kan ske
Sandsynligvis ingenting
Den risiko er for stor
København
den 11.9.1998
TIL SLOTTET
Titel: ISBN 87-90739-00-01
Forfatter: Jan Hatt-Olsen
ISBN nummer 87-90739-00-0
OM FORMEN
Jeg
har udeladt det udvendige ISBN nummer p.g.a. omslaget.Jeg overvejede et
mere traditionelt omslag, men netop det valgte omslag, med en gennemsigtig
plastikforside og en papbagside, indgår i et samspil med teksterne, digtene. Et
samspil der er vigtigt for det udtryk, jeg ønsker at opnå.
En af mine ambitioner er at alt, alle ord
inklusive den noget bombastiske copyright tekst og den fysiske udformning, skal
være en del af digtsamlingen. Jeg har brugt fotokopier i stedet for print eller
tryk, som en kommentar til postmodernismens påstand om at alt er simulacra,
skyggebilleder, kopier af kopier. Ved at lade påstanden spejle sig i
digtsamlingens fysiske form ønsker jeg at gøre den mere tydelig og mere tydelig
i sin problematiskhed.
For mig er sprog en dans af ord. Dansen,
danserne, moden og hvor der danses skifter, men der danses, og jeg vil danse
med på en måde jeg kan lide.
Jeg ved ikke om min ide er blevet
gennemført på en vellykket måde, men jeg håber det. Min næste digtsamling vil
jeg nok trykke mere traditionelt, men denne her gang havde jeg lyst til at være
helt konsekvent.
Digtsamlingen er tænkt som et
eksperiment, jeg håber I kan lide det. Jeg har altid læst jeres udgivelser med
glæde. Jeg vil blive stolt, hvis I synes, digtsamlingen er interessant nok til,
at I vil udgive den i sin nuværende form, overtage udgivelsen, eller udgive den
i en bearbejdet form, så længe jeg stadigvæk kan lide at være med. Hvem vil
ikke være inde i Slottet.
Med
venlig hilsen
En ravn er en ravn
En struds er et plus
En ravn gør kun gavn
Når den glemmer sit navn
Lev et nyttigt liv
Alle i navnløse mennesker
Eller skab jeres egen borg
Der er buske nok
Bare jeg får lov til at beholde min
Vi ses igen
Vi ses
Igen
En
N
N
Vi håber i nød cirkusforestillingen,
kentauren i plastik og beton,det lille forspil og det lille efterspil. Det var
en ære at optræde for jer. I er velkomne til at komme igen en anden gang. Det
gælder specielt dig kære læser. Du vil altid være vores
æresgæst.Cirkusprinsesse.Det kræver kun en dråbe at forvandle.