----- Original Message
-----
To: Torben
Sangild
Sent: Monday, May
27, 2002 11:06 PM
Subject: Re:
Warhol-artikel til KRITIK
Hej Torben
Jeg har begrebet 'Composite
art' fra mine studier af William Blake bl.a Jean H. Hagstrum bruger det til
at betegne Blakes kunst i 'William Blake, Poet and Painter' ( The University
of Chigago Press; 1964 ) samt W.J.T Mitchell i bogen Blake's composite Art,
A Study of the Illuminated Poetry ( Princeton Univesity Press; 1978
)
Begrebet Composite Art er tæt
knyttet til Blake, jeg prøvede at søge under 'Composite Art' på nettet og
fik omkring 300 hits, hvoraf en trediedel var om Blake's kunst.
Det er et komplekst begreb, men
for at give en ide om det vil jeg komme med to citater fra
Hagstrum
Since Blake uses one element
of his form to complement another, it follows that no part can be neglected.
Reading Blake's illuminated verse in the ordinary text is to use one part of
the score only. Blake's melody often runs from voice to voice : stated in
the words, it can be developed in the scene, inverted in the border, and
recapitulated in the tailpiece.
Blake's composite form
consists of language and design or, more particualry, of (1) words
that appear as short-lined lyrics, somtimes rhymed; as long lined prophetic
poems, usally in septenary rhythm, never rhymed; and as prose mottoes or
aphorisme; and of (2) designs that have these constituent elemenst :
(a) colour, (b) border, and (c) picture or scene
Begrebet Composite Art i
forbindelse med Blake's kunst er komplekst og beskrivelsen af det er
betydligt længere end de to citater og det er en fordel at man har arbejdet
med Blake's værker for at forholde sig til begrebet, men de to citater
rammer nu ganske godt.
Sammenligningen med opbygningen
af musik er så vidt jeg kan se ganske god, med den udvidelse at musik
også dækker det litterære, betydningsmæssige, designmæssige,visuelle,
materialerne samt produktionsprocessen hos Blake.
Det adskiller sig fra
Gesamtkunst ved at de forskellige kunstformer både er adskilte og
virker sammen, i mod, eller bare ved siden af hinanden i Blake's
composite art
Det adskiller sig fra multimedie
kunst, hvilke nogle poppet betegner Blake som et tidligt eksempel på, ved at
det centralle ikke er kunst udført i flere medier, men den komplekse
sameksistens af kunstformer, materialer, produktionsprocesser.
I Blakes tilfælde er der tale i
hans samtid ( 1757-1827 ) eksisterende kunstformer.
Jeg ønsker at skabe noget
lignende med med kunstformer, materialer og poduktionsprocesser i min
samtid, derfor bruger jeg nogle gange betegnelsen new composite
art
Din analyse af Warhol kan efter
min mening læses, som nævnt i den foregående mail er det en blandt flere
muligheder i det mulige rum af læsninger, som at du analysere værket som
composite art eller måske new composite art [ hvilket som
nævnt er mit begreb, der har det formål, at adskille begrebet fra den
composite art som er specifikt knyttet til William Blake og i
tilfældet med Warhol at understrege brugen af, i
forhold til os og Warhol, samtidige materialer,
produktionsprocesser og kunstformer i produktion og perception af
værket.
Mvh
Jan
-- Original Message -----
From: Torben Sangild
Sent: Monday, May
27, 2002 7:02 PM
Subject: Re:
Warhol-artikel til KRITIK
Kære Jan
Tak for sidst!
Og tak for kommentarerne til
min Warhol-artikel. Dem er jeg vældig glad for.
Jeg har aldrig helt
forstået hvorfra du har begrebet composite art, som bl.a. defineres som
"a drawing or sketch rendered by
combining the description or various components into a single
image" - det er nok ikke helt det du
snakker om.
I mit tilfælde er der ikke
tale om en kunstretning, men om en kunstopfattelse, der - som du ganske
rigtigt bemærker - er en tredje vej mellem formalisme og
institutions-/kommunikationsteori. Det er jeg glad for at du ser i min
tekst. Men jeg tror nu at jeg ville gøre noget lignende med alle mulige
andre avantgarde-værker. Jeg nægter at se kunsten som ren kommunikation
eller som selvtilstrækkelig sanselighed.
Og her kommer det nok ind at
jeg er inspireret af Adorno, uden at overtage hans konkrete synspunkter på
kunsten (som er tidsbundne, hvad han selv var meget bevidst om). For
Adorno er kunstens kritiske/politiske udsagn uadskilleligt fra dets
sanselige udtryk for så vidt som det er objektiveret i værket og nås
gennem en æstetisk erfaring.
Mvh
Torben
----- Original Message
-----
To: Torben
Sangild
Sent: Friday,
May 24, 2002 6:00 PM
Subject: Re:
Warhol-artikel til KRITIK
Hej Torben
Jeg kommer i aften
og tillykke med Multivers.
Jeg vil gerne uddybe min
kommentar, jeg er på mange planer imponeret af din artikel. Så vidt jeg
ved provokerer den ikke i forhold til en given kunstdiskurs,
hvis man læser den inden for institutionsteoriens ramme. Warhol
tilhører kunstinstitutionen, du tilhører kunstinstitutionen, Kritik
tilhører kunstinstitutinen. Du fremhæver hvordan værket som et snævert
forstået objekt, delvist opløses. Det provokerende er at du, så vidt jeg
kan se på intet tidspunkt støtter dig til institutionsteorien, du bryder
i din analyse med en snæver værkopfattelse, men du gør det, så jeg
kan se, ved at udvide kunsobjektet, kunstværket, ved at trække
historiske, betydningmæssige kontekster ind i værket, samt trække
interventionsaspektet ind værket, samtidigt med du læser
billeder,mareialer, farver 'farven sort er sorgens farve', men ikke
reducerer værket til kommunikation, snarere arbejder med sprog som et
blandt flere materialer, både konkret sanseligt og betydningsbærende.
Hvilket ligeledes gælder for de andre materialer.
Hvis man tager de
konsekvenser og læser din artikel på den nævnte måde, repræsenterer den
et opgør mod værkets opløsning, kunst som kommunikation og kun
kommunikation, en ny form for composite art. Hvis du tjekker på
internettet vil du se, hvor få meget få, der beskæftigere sig
med at gå på tværs af installationskunst, kontekstkunst,
interventionskunst, materialer, design, lyrik og blandt andet betragte
situationer som ord prøv at søg på 'situationer som ord' [ en ny form
for komposite art ] eller mere traditionel composite art, som
f.eks William Blake's
Men selv uden at man læser en
argumentation for composite art ind i din artikel, er alene
genindførelsen, udvidelsen af det objektive, men den dertil hørende
etablering,genetablering af det objektive kunstværk en kraftig
udfordring af både ideen om kunst som kommunikation og
institutionsteorien. Det er en provokation mod to af de herskende
kunstdiskurser i dag.
Du tvinger ikke læseren til
at læse din artikel på den måde, jeg har læst den, det absolut muligt at
læse den på en måde, hvor den ikke provokerer.
Så vist jeg kan se er der et
rum af mulige læsninger, som strækker sig en vældig interessant analyse
af det konkrete Warhol værk, til et forholdsvis radikalt kunstteoretisk
indlæg. Det er den sidst måde jeg har læst den på, sikkert for radikalt,
men jeg kan lide det radikale, hvis det har en pointe udover at være
radikalt. Jeg er tiltrukket af avantgarde, hvis den er ægte egentlig
også at retro-avantgarde, hvis den dyrker sig selv som
retro.
Som nævnt mener jeg din
artikel er udtryk for noget ægte avantgarde og ægte avantgarde kræver
mod.
Vi ses til din
bogpræsentation i aften.
Jan
----- Original
Message -----
From: Torben Sangild
Sent: Friday,
May 24, 2002 1:49 PM
Subject: Re:
Warhol-artikel til KRITIK
Tak for din
kommentar!
Jeg er nok lidt naiv, idet
jeg ikke helt vidste at den ligefrem var kontroversiel. Hvad er det
for en kunstdiskurs du tror jeg provokerer? Det kan sagtens være du
har ret, jeg vil bare gerne have det uddybet.
Ses vi i
aften?
kh
Torben
----- Original
Message -----
To:
Torben Sangild
Sent:
Thursday, May 09, 2002 8:35 PM
Subject:
Re: Warhol-artikel til KRITIK
Hej Torben
Tak for en interessant og
konstruktiv artikel. Det bliver spændende at se, hvad den sætter
igang, når den har været i Kritik. Så vidt jeg kan se anlyserer du
Warhol som composite art.
Hvor
billede,tekst,design,materialer kontekst(kontekster), intervention (
eller aktiv vidne position, det mener jeg nu også er en form for
intervention ), virker sammen i betydningdannelse, sansning og
æstetik.
Hvor værket konstituerer
kunsten.
Jeg mener det er af
afgørende betydning, at værket ( og dermed i en vis forstand det
objektive ) rykker ind i centrum og subjekter, kontekster,
kommunikation, for så vidt de/det har væsentlig betydning bliver (
objektiviseret ) trukket ind i selve værket og
værkanalysen.
Under alle omstændigheder
synes jeg din Warhol artikel bidrager med noget godt og tiltrængt,
men sikkert i forhold til mange provokerende, i den nuværende
kunst/kunstkritik diskurs.
Det er selvfølgeligt min
læsning af din Warhol artikel, det er rimeligt modigt af dig at
skrive den, jeg håber tidspunktet er det rigtige og at dit
bidrag til at ændre kunst/kunstkritik diskursen får
succes.
Mange
hilsener
Jan
----- Original
Message -----
From: Torben Sangild
Sent:
Monday, May 06, 2002 2:41 PM
Subject:
Warhol-artikel til KRITIK
Her er artiklen som
kommer i det næste nummer af KRITIK. Indledningen om kunst og
følelser er på sin vis en slags problemformulering af min ph.d for
den almindelige læser.
vh
Torben