Jan
Hatt-Olsen
VINTERORKIDÉER
digte
Vinterorkidéer
Copyright © Jan Hatt-Olsen
og Tiara
1. udgave, 1.
oplag
København
2002
ISBN
87-90739-04-3
Tryk: Ekspressen Tryk og
Kopicenter
Alle rettigheder
forbeholdes.
Mekanisk, fotografisk eller anden
gengivelse af
denne bog eller dele heraf er
forbudt uden
forlagets skriftlige tilladelse
ifølge gældende
dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf
er korte
uddrag til brug i
anmeldelser.
Af samme forfatter
ISBN-8790739-00-01, 1998 Tiara
SOM ORD HIGH
FACT LOW FACT SAMPLE FACT, 2000
Tiara
Medlem af Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe 1999
Ekspeditionsforlag DBK-bogdistribution
Internetboghandler
www.arnoldbusck.dk www.bogguide.dk www.bogogide.dk www.bogfan.dk
www.gad.dk
www.ibooks.dk www.schultzboghandel.dk
andre sites
www.danskforfatterforening.dk www.forfatternet.dk
lektørudtalelse ( som ord high fact low fact sample fact ) www.dbc.dk
Trykkeri
For tiden arbejder forlaget Tiara ikke med
elektroniske udgivelser.
En grundlæggende ide i Tiaras udgivelser er et
opgør mod ideen om sproget,
der svæver for sig selv autonomt, uafhængigt,
lukket i forhold til resten af verden, hvor resten af verden er medier for
sproget.Konceptet bygger i stedet for på en opfattelse af sproget som installeret
i konkrete materialer, situationer,
kontekster. De nuværende udgivelser kan derfor ikke bare udgives elektonisk,
det ville være en gendigtning i andre materialer, andre situationer,andre
kontekster. Det vil ikke være de samme digtsamlinger.
Der er planlagt en digtsamling/digtmaskine af Jan
Hatt-Olsen og Niels Holst til elektronisk- og papirudgivelse i løbet af 2002,
hvor det bl.a. er ideen, at sprogfragmenter [ se poetikken til SOM ORD
HIGH FACT LOW FACT SAMPLE FACT ] fra de hidtil udgivne digtsamlinger på
Tiara, samt en digtsamling af Niels Holst ( planlagt til udgivelse i 2002),
skal samples og bruges som råmateriale.
Jan
Hatt-Olsen
VINTERORKIDÉER
digte
Poetik /
Vinterorkideer /
Ideen er at skabe en lyrik der er et sprogligt,
grafisk , lydmæssigt udtryk. Et udtryk
der er radikalt anderledes end prosa.
Prosa og prosa syntaksen har som grundenhed
sætningen, der hvis syntaksen er korrekt er et narrativt forløb i et
fast skema, hvilke gør prosaen yderst velegnet til netop fortællinger. Grafiske
og lydmæssige aspekter vil være tilstede i al
prosa konkret og i samspil med prosaens sproglige udtryk. Det grafiske, lydmæssige kan være næsten forsvindende og det kan have
en markant plads.
Jeg opfatter meget af den toneangivende lyrik som
en udforskning og udfoldning af prosaen i grænselandet til grafik , musik og
semantisk mod en mere åben betydning eller direkte et semantisk sammenbrud.Men
at det er prosatekster, der er
materialet der arbejdes med fremgår af den store vægt som lægges på, at de
grammatiske konventioner og konventionelle stavemåder i forbindelse med prosa
skal overholdes.
Det ønsker jeg at bryde med. Jeg er interesseret i
en lyrik, som er bygget op af fragmenter. Semantisk, lydmæssigt, grafisk og
hvis grammatik, stavemåde er en del af det lyriske udtryk , en lyrik der ikke
er bundet af prosaens konventioner. Hermed mener jeg ikke at prosaens
konventioner skal være forbudte. at lyrik skal være antiprosa, men lyrikken
skal være fri i forholdet til prosaen.
Yderligere ønsker jeg at lyrikken heller ikke skal
være bundet af det konventionelle prosas ordforråd. Lyrikken skal inddrage
materialer, situationer, kontekster og mennesker i en meget bredere mere
semiotisk forstand. Det kræver en frigørelse fra prosasyntaksen og ideen om
sproget som prosatekster.
Jeg ønsker desuden at bryde med ideen om at
sproglige udtryk er fanget i sproget og aldrig kan transcendere det. Jeg mener
at lyrik og prosa både er fanget i sproget i grafikken og i lydene og samtidigt
kan transcendere og kaste mere eller mindre skarpe skygger ind i resten verden.
Jeg ønsker at skabe en lyrik som er konkret ,
konkretistisk , semantisk, metafysisk og egentligt synes jeg ikke at der er så
stor afstand mellem de forskellige ord, de er forskellige, men de er vævet ind
i hinanden.
Vinterorkidéer er tredie del af en trilogi, hvor de
to første dele består af
ISBN 87-90739-001 og SOM ORD HIGH FACT LOW FACT SAMPLE FACT I ISBN samlingen er bogens fysiske
materialer, historie, kontekst og digtsamlingen som en installation et
væsentligt element i det lyriske udtryk.
Jeg har været inspireret af installationskunst og
kontekstkunst.
I SOM
ORD HIGH FACT LOW FACT
SAMPLE FACT , har jeg samme
inspiration, men aspektet ordene som materialer er mere centralt.
I Vinterorkidéer ønsker jeg at rette fokus mod
sprogets skygger, metafysisk transcendens i et magisk realistisk univers. Der
er ingen symboler, ingen metaforer, kun mulige verdener. Her er jeg inspireret
af den analytiske filosofis brug af mulige verdener, bl.a Hilary Putnam og
Thomas Nagel. De benytter mulige verdener som et erkendelsesredskab i en mere
logisk analytisk sammenhæng.
Jeg ønsker at bruge mulige verdener som et
oplevelses,udtryks og erkendelsesredskab i en lyrisk sammenhæng.
Forsvinder
I tiden
I lyset
I vinden
Grå træer
Smelter sammen med en grå himmel
De forsøger at nå dig
Med næsten usynlige hænder
Fyldt med spinkle fingre
Vinterskeletter
Forsvinder
I mørket
Nattehimmel
Der er ingen stjerner
Måske kan selv skove ophøre med at eksistere
Når natten er tæt
Når mørket er uden sprækker
Ser
Dem
Der drømmer
Gennem
Nattens skyer
Træer
Skeletter
Skygger
Lyser
Se
Hun er beklædt
Med små stykker af guld
Med et kar
Skabt
Af månens stråler
Slukker
Hun
Den umættelige tørst
Fanget
I drømmen
I mørket
I lyset
Hexenheim
Okkerfarvet luft
Blandes med røgen
Hendes sorte hår
Lægger sig hen over den grønne trøje
De spiller Mack the Knife
I cafeen
Som tilbagelænet Jazz
Sikker afstand fra ilden
Tunger af ild
Hekse i bålet
Du ved de vil brænde
Flyve mod himlen
Forsvinde
Drømmer om at blindes
Opsluges
Omsluttes
Af røgen
Brænde i ilden
Okkerfarvet luft
Hendes sorte hår
Lægger sig hen over den grønne trøje
De danser på liner
Skyggefigurer
I lyset
Fra tusind projektører
Byens korteger
Se
Jeg kan se os danse
Tegnet som streger
På vinterfacader
Vi danser højt oppe
Rører næsten nattens stjerner
Vi danser på broens rækværk
Se vores hænder rører hinanden
Som skygger
Flettes sammen
Forenes
Vi kærtegner hinanden
Vægtløse
Som skyggernes stof
Skærer
Sniger
Langs de yderste kanter
Sprækker
Huller
Flyver
Borer
Føl dig ikke for sikker
Jeg findes i skygger
I solens stråler
Drømmetåger
Rundt om alle hjørner
Der
Hvor du aller mindst venter
Det sker
Vi mødes igen
Måske
Hvem ved
I dag
Sort
Væves ind i lyset
Sorte flammer
Kastes ind i mørket
Bæres af varmen
Svæver
På nattens vinde
Svæver
I mørket
Båret af dig
Grønne, Blå
Prinsesser
Gyldensorte gader
Mellem stationens
Søens isbelagte flade
Drømmespejler
Alt glider
Alle glider
Gennem vinternattedage
De spejler sig
I det frostklare vand
Det frostklare mørke
Grønne, Blå
Prinsesser
Den gyldensorte gade
Karneval
Masker
Hænger
Som trofæer
Måske
Facader
På hele byer
Processioner
Kult
Manifestationer
De hænger i rækker
På cafens vægge
Tynde nåle
Dyppet i kulden
Stikkes gennem mine fødder
Drejes langsomt rundt i huden
Som en tyktflydende væske
Fyldt med iskolde krystaller
Stiger kulden langsomt op
Gennem kroppen
Snart vil alt fryse
Som jeg strejfer med mine hænder
Snart vil isblomster
Dække dine kinder
Når vi elsker
Mine øjne er brune tigersten fundet i isen
Mit hår tråde af kobber
Fra skibe i den dybe kulde
Det dybe mørke
På bunden af Marianergraven
Måske
Er jeg blevet til den
Du vil have
Du altid vil elske
Lavtliggende
Kaktus
Ruder
Oplyste dørportaler
Hjørner
Aviser
Fastgjort i trærammer
Steder
Hvor du næsten forsvinder
Ild markerer
Fem trappetrin
Ned til der
hvor jeg sidder
Ser folk passere
Biler
Gader
Dem der svæver
Synker ind i de kalkede vægge
Engle på skyer
Omkranser lyset
Blafrer
Forsvinder
Kommer
Skifter
Toner
Synger
Her vil jeg altid være
Som vinterdufte
Om intet
Om kærlighed
Blomster vokser frem i glasset
Ridser ansigter i isen
Hjerter
Fyldt med navne
Fra dem jeg vil glemme
Dem jeg vil kende
Røg siver ud af min mund
Lægger sig som dug på glasset
Fryser
Ansigter
Hjerter
Navne
Forsvinder
I mit indre brænder
En vinterild
Isens blomster
En sti af lys
Røde, sorte sletter
Stiger falder
Stemmer
Hænder
Holder en cigaret
Ligger langs et bord
Strejfer læber
Støtter et ansigt
Let drejet
Hænder
Foldet som en blomst
Om hendes kinder
Du ved ikke hvem hun er
Hvem de er
Du ved de forsvinder
Drømmer
Om at vide
At kende
At kende dem
At kende hende
En sti af lys
Røde, sorte sletter
Stiger falder
stemmer
Der er egentlig kun fire borde
Mellem hvor vi sidder
Tid og rum
En meter
Et sekund
Var vi der
På den grå bro
Tæt
En meter
Et sekund
Du stoppede ikke
Forsvandt
En tråd af lys mellem vores øjne
Blev trukket ud til den knækkede
20 meter
5 sekunder
Før du var væk
Din ryg blev der lidt længere
Da den nåede lyskrydset
Vendte jeg mine øjne og gik
Et par fødder er stillet på højkant
En arm tegner cirkler i luften
De begynder at snakke
På en grå station
Bevæge sig
Gennem en togvogn
Se på reklameskilte
Gå i store og små grupper
Resolut mod en udgang
Ser på min sorte taske
Mit halstørklæde
Slynger sig som en sort skygge
Mod sædets farvede baggrund
Venter
Personpåkørsel på Nordhavn station
Krummet
Perfekt
Formet
Stål
Lyset svæver
Langs vejen
Glider
Henover stålet
Mærker
Det er køligt
Glat
Alt
Er
Her
Er
I orden
Stål
Perfekt
Formet
Krummet
Gult lys trækkes gennem vandet
Som lysende kugler langs kajen
Som lys på skibe
Som rum trukket ud af mørket
Som lyset
Der nærer
Vores skygger
Sorte silhuetter
Printes ind i det gule
De hvide facader
Er blevet sorte og gyldne
Bjergkrystal
Formet
Som blade
Gyldne tråde
Viklet rundt om hinanden
Som stammer og grene
Ametyst
Fortætter
Som dråber
Skumringens lilla farve
Jeg kan røre
Ved de gyldne grene
Mærke
Krystallernes glatte flader
Kærtegne
Miraklet
Med mine fingre
Stille
Glasset i ruden
Stopper vinden
Mellem
Drømmen, Tiden
Glasset
Gaden
Frosset klarhed
Mellem
Dig
Røde vægge
Spejlet
Lysene
På cafeens borde
Passerer grænsen
Mellem
Drømmen, Tiden
Ved ikke helt
Hvor jeg er
Samler ørkenblomster
Samler en buket
Til dig
Venter på regnen
Drømmeskriver
Ser baren
Ser dem der taler
Ser dem der står
Drikker
Drømmeskriver
Kaster mit net
Kaster det ud i rummet
Dækker det med drømme
Fyldt med huller
Synker langsomt ned over de små borde
Stolene ved baren
To sortklædte piger
Drømmeskriver
Selv drømme fyldt med huller
Afsætter et sort aftryk på papiret
Pigerne forsvinder
Drømmeskriver
Slidt grønt plyds
I et hjørne
Under gadens niveau
Toner
Stille jazz
Gadens lyde
Dæmpet
Næsten væk
Dråber af regn
Som et tyndt gråt slør
Som tegn
Lysende perler
Spor
trækkes
henover de gennemsigtige ruder
I regnen kan du se det glas
Der holder verden ude
Sort, gråt
Mode
Komplot
Selvsikre
Smil
Som elverpiger
I mosen
Nattetid
Gyldne stråler
Solens genskin
Falder blidt ned
Føres
Forføres
Ind i deres liv
Danser i tåger
Danser i ring
Sort, gråt
Har det forbløffende godt
Mens jeg synker
Ned
Vinterdråber
Blå byer
Lyser
I grå skyer
Synker sammen
Som en dybtlilla Budha
Varme bobler
Stiger op
I en turkis
Kold væske
De findes
De glemte syner
Indkapslet i glas
Vinter
Gader
Mørkt
Blødt
Vinterlys
Kærtegner
Alle
Ligner
Vintergrå
Drømme
Alle skygger
Alt lys
Forsonet
Alt
Alt skarpt
Visket væk
I vintertusmørket
Kan næsten røre dine læber
Kan næsten mærke
Deres varme
I vinterkulden
Øjne
Lyser
Streger trækkes ud
Svage grå konturer
Fjerne sirener
Lyden af biler
Stilhed
Forsvinder
Øjne
Lyser
Glasset
Bevægelserne
Flyder mod åbne døre
Synker
Finder en plads
Ved et af de små borde
Historier
Om dem der forliser
Øjne
Lyser
Hvirvler
Cigaretter
Gløder
Tråde trækkes ind i pupiller
Bugter sig som havslanger
Følger
Rytmen
Finder vej gennem årer
Fibre
Membraner
Øjne
Lyser
Bugter sig som havslanger
Tråde trækkes ind i pupiller
Gløder
Cigaretter
Hvirvler
Øjne
lyser
Blåt, gråt
Aftenlys
Koraller af lys
Mellem skovens træer
De spiser af det
Mørkets væsener
De venter
På nattens stjerner
Sorte stoffer
Changerer i natten
Strejfer
Gadens sten
Som sommerfugle
Som nattens drømme
Sorte kapper
Flagrer i mørket
Nattevandrer
Nattesværmer
Kredser om lyset
Skyggerne danser
Røde tråde af ild trækkes gennem min hud
Ilden væves ind i skyggerne
Væves ind i min sjæl
Byder skyggerne op til dans
Blodet
Føres
Rundt og rundt
Hjertet holder rytmen
Et nyt slag
Hvert sekund
Dansen har varet
Hele mit liv
Fra den dag
Jeg blev født
Varer
Til den dag
Jeg dør
Røde tråde af ild trækkes gennem min hud
Ilden byder skyggerne op til dans
Ord
Brænder
Som lysdrømme
Lys brænder
Altid op
Stiger
Røg
I tæt luft
Danner ringe
Bløde trapper
Danser
Kobraslanger
Indiske tempelritualer
Gløder
Helt tæt ved læber
Skodder
Cigaretter
Stålgrå askebægre
Skriver
Asken
Er bestemt ikke uden nytteværdi
Smart
Sort gitter
Sorte metalblomster
Hun står og smiler
Du ser hendes ansigt i strimler
Bag det sorte gitter
Griner
Ligner
Dronningen af Saba
Lokker med juveler
Det er
I hvert fald
Hvad du tror
Du vil se
Den dag
Gitteret forvitrer
Forstøver
Men pas på
Hun er kong Midas elskerinde
Hvis du sejrer
Strejfer hendes hud
Hvis hun kærtegner dig
Med sine smukke fingre
Vil du
Forsvinde
Som en statue
Eller en gud
Lysende hvidt
Bjergkrystal
Du vil stå i parken
Bag det sorte gitter
Som
Evighed
Den sidste
Trend
Eller hvad det nu var hun kaldte det
Den dag
Du opløses
Langsomt
Som støv
Morgenlys
Danser
I det lette træk
I rummet
Dine slør
Falder
Blidt mod tæppet
Jeg har mistet troen
Jeg ved ikke længere hvem du er
Hvem du var
Små korn af lys
Fanger solen
Jeg er blevet til dig
Perleruder
Glas
Vævet ind i blikket
Brillianter stikker
Som små skarpe korn
Læberne bliver fyldige og røde
Du har set hendes øjne
Så mange gange før
Du vil altid ønske
At smadre
Perleglasset
Mudderets klang
Mudder
Kommer
Mudder
Strømmer
Mudder
Dækker
Gader
Huse
Glemte
Brugte
Senge
Krystalfuglen
Skoven
Aventurinblade
Har ligesom ikke
Den store betydning
Når enhver åbning
Først og fremmest
Er en invitation
Til lidt mere mudder
Ekspansion
Nogle vil flyde
Nogle vil drukne
Danse
Synge
Synke mudder
I store og små slurke
Lyt til mudderets klang
Klokkespillet
Drage
Toner
Se de følger
Gyldne vinger
Dragens tunge
Vejrer
VIndens dufte
Rottefænger
Vis dem vej
Lad ilden lyse
De ønsker så lidt
I nattens mørke
Bare lidt kød
Cirkeldrømme
Grønt skærer ind i sort
Rygge
Ilden lyser i glimt
Hun bøjer sig over baren
Hånden glider langs den sorte trøje
Du følger hendes bevægelser
Grønt skærer ind i sort
Drømme
Cirkler
Cirkeldrømme
Hænger
I mellemrum
Gader
Huse
Med åbne døre
Hænger
Mellem smukt formede
Glinsende kroge
Vokser
Hver gang
Jeg strejfer
Er jeg lidt større
En dag
Er jeg en god fangst
En dag
Trækker jeg dig ned
I et af byens mellemrum
Vinterventer
Vindskuret med bænken
Perfekt firkantet mørke
Skåret ud af en soloplyst flade
Jeg kaster ingen skygge
Eksisterer
Hvem ved
Måske slet ikke
Ser krystaller
Brillianter
Stråle i solen
Mellem fødder
Vinterventer
Vindskuret med bænken
Perfekt
Kantet mørke
Strejfede
Mit blik
I et sekund
Lagde bladet væk
Ser hendes rødbrune hår
Ser væk
Ser rummet er fyldt med folk
Der sidder to ved vinduet
I solens lys
Hun sidder med sine veninder
Spiser ved et nabobord
To meter
Mellem ukendte folk
Den afstand er stor
Tid til at gå
Gå ud til gaden
Gå igen
Billeder
Trukket ud som tid
Forvrænget
Spændt op mellem punktet
Stedet
Hvor jeg er
Der
Hvor vi gik
Spændt som strenge
Som toner
Forbløffende skarpt
Kastes et ekko
Stadig frem og tilbage
Sortklædte
Dagdrømme
Nattedage
Finder mig selv
I vinterens kulde
Et sted
En gade
En by
Hvor jeg kender
Alt lys
Alle skygger
Alt mørke
Al lyd
Intet
Absolut intet
Er nyt
Finder mig selv
I vinterens kulde
Ved du er
Går
Sidder
Smiler
Spiser
Er
Nær
Alt for nær
Jeg kan næsten nå dig
Gå forbi
Ringe på
Gå op til din dør
Jeg kan smage dig nu
Lugte, føle
Du er
Nær
Alt for nær
Der hvor du er
Nu
Tid til at gå
Stykker
Kasseret papir
Spredt
På et tilfældigt bord
Du ved det næsten
Du ved næsten
Hvad der står
Ligegyldige
Ligegyldigt
Ord
Krøller
Små stykker
Safir
Engang
Bliver de et smykke
Æder tid
Æder dage
Æder mit liv
Æder et par mennesker
Der går forbi
En pige med langt sort hår
Som efterret
Skriver et digt
På en serviet
Lægger mine penge
Går
I nat vil jeg sove mæt
Spejler
Hun sidder og skriver
Sidder
På den anden side
Døren er åben
Der er et par meter
Fra gaden til baren
Sidder
Vi er begge herinde
Ser gennem glasset i døren
Hendes sorte hår er bøjet over bordet
Spejler
Skrå billeder
Skrå vægge
Skrå folk
Skråt er sagen
Her
Skrå ord
Cigaretter holdes i skrå vinkler
Sort tøj
Sort læder
Jeg prøver at fastholde hendes blik
Men hun holdt sit hoved
Lidt på skrå
Poetik /
SOM ORD HIGH FACT
LOW FACT SAMPLE
FACT /
Ideen er at arbejde med installationer af
sprogfragmenter. Visuelt på papiret har jeg i denne digtsamling konsekvent
placeret dem med et på hver linie. I den foregående digtsamling ISBN
87-90739-00-01, arbejdede jeg også med andre opstillinger. Et
sprogfragment kan i min opfattelse være alt fra et grammatisk tegn f.eks et
punktum til en prosatekst.
I denne digtsamling er det ord, dele af sætninger
og korte sætninger.
Det er meningen at sprogfragmentet kan stå for sig
selv, med andre ord læses, opleves
uafhængigt af de andre sprogfragmenter og stadig være et virksomt sprogligt
udtryk. Hvor der dannes begrebsmæssige, lydmæssige, æstetiske og historiske
klange. Med sprogfragmentets historie, mener jeg den praksis nuværende,
historisk sprogfragmentet forholder sig til.
Installationsideen er at man lader spogfragmenterne
virke sammen.
Enten i den konventionelle rækkefølge. Digte læses
oppefra og ned. Hvilket kan ske i et hurtigt tempo, hvor det er min ambition,
at der skal opstå en musik og rytme i sproget og et sammenhængende spogligt
udtryk, eller langsomt, i princippet kunne der gå dage mellem læsningen af
hvert sprogfragment, her er det ambitionen, at klangene skal kunne udfoldes i
langt højere grad, og digtet i højere grad end et sammenhængende sprogligt
udtryk, skal være en forening af sprogfragmenternes klange.
Med den langsomme læsning af digtet vil der
yderligere kunne opstå interessante klangbilleder, ved dels ikke at læse
spogfragmenterne i den konventionelle rækkefølge, dels at kombinere læsninger.
I nogle tilfælde har jeg bevidst arbejdet med dette sproglige virkemiddel, men
det er læseren, læsningen som vil være den egentlige skaber.
Jeg opfatter selv et digt som et sprogligt udtryk i
bevægelse, skabt af læsningsmåder enkeltvis og i forening, en bevægelse som
ikke er tilfældig, men heller ikke har nogen klare grænser.
Om digtsamlingen/projektet ISBN 87-90739-00-01
CV
juni 98
ISBN 87-90739-00-01, 1 udg
juni 98 til
salg i boghandelen
aug 98 anskaffet af Københavns Hovedbibliotek
nov 98 ISBN
87-90739-00-01, 2 udg
nov 98
DBK-bogdistributions ekspeditonsforlag
nov 98-
Nogle få eksemplarer solgt gennem boghandelen
feb 99
optaget i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe
marts 99
udstillet på Dansk Forfatterforenings Bogfernisering
marts 99-
oplæst på diverse cafèer, samt til debutantaftenen i Dansk
Forfatterforenings Lyrikgruppe.
okt 01
anskaffet af Værløse bibliotek, medtaget i bibliografien i Jan
Hatt-Olsens forfatterportræt, Forfatternet Danmark, sammen med SOM ORD
HIGH FACT LOW
FACT SAMPLE FACT.
efterår 2002, forår 2003 skal efter den foreløbige plan udstilles på Kunstindustrimuseet
med Ulla Houkjær som kurator.
Konceptet er at skabe et sprogligt, æstetisk rum,
indenfor hvilke oplevelser læsninger kan bevæge sig.
Hvor det sproglige, æstetiske rum både er fysisk, materielt, konkret ,
abstrakt og transcendent.
Hvor måden digtsamlingen er produceret på skinner
igennem i den færdige digtsamling, som en del af betydningen, udtrykket,
æstetikken.
Hvor alle de tidligere sprogspil ordene, tegnene
har været en del af, samt selve digtsamlingen/ projektets historie , er en del
af betydningen,udtrykket.
Hvor alle mulige sprogspil ordene tegnene kan indgå
i betydningen, udtrykket.
Om digtsamlingen/projektet ISBN 87-90739-00-01
Hvor der ikke er en klar fysisk grænselinie mellem
digtsamlingen og resten af verden. En fysisk grænselinie som omslaget normalt
udgør.
Hvor læseren ved den konkrete fysiske handling at
røre ved digtsamlingen bliver en del af et nyt sprogspil , bliver en del af
digtsamlingen.
Der er ret etablerede ideer om en bogs udseende, og
i dag er det blevet nemt og billigt ved hjælp af digital tryk at producere
bøger i præcis de oplag der er afsætning til, med et udseende af bogen, som
svarer til den etablerede konvention.
Imidlertid er lovgivningen for hvornår et objekt er
kvalificeret til at tildeles et ISBN nr og dermed er en bog langt mere åben
m.h.t. bogens fysiske form. Som udgangspunkt skal der være mindst 17 sider og
bogen skal foreligge i trykt eller elektronisk lagret form, men hvis bogen er i
boghandelen, kan der gives ISBN til materie og plane ark, samt kravet om 17 sider
behøver nødvendigvis ikke at være overholdt. Der er stadig krav til placeringen
af ISBN i bogen.
Der er med andre ord åbnet op for objekter
officielt iscenesat som bøger, med en fysisk form, som mere eller mindre
radikalt afviger fra den traditionelle. Her tænker jeg ikke på unika, hvor
bogens form har været en markant del af udtrykket, æstetikken til alle tider,
men netop på masseproducerede bøger.
17 servietter syet sammen med strikkegarn, hvor
teksten er skrevet i hånden på hver enkelt serviet, er en bog og kan tildeles
ISBN nr., hvis den er i boghandelen, og kan i princippet masseproduceres .
Men jeg har
ikke ønsket at afvige fra den traditionelle form udelukkende med det formål at
afvige, det synes jeg er tomt.
ISBN
87-90739-00-01 indgår i en trilogi , hvor den netop er tænkt
som på en markant måde at arbejde med
iscenesættelsen,konteksten og et afvigende udseende af bogen som en del af
udtrykket, æstetikken. De to efterfølgende
har et traditionel form.
Jeg ønskede at der i ISBN 87-90739-00-01
skulle være et sammenstød mellem en kulturel, litterær lavstatus overflade, og
en samling eksistentielle, filosofiske,
Om digtsamlingen/projektet ISBN 87-90739-00-01
romantiske og æstetiske digte, det absolut er min
ambition er digte af litterær kvalitet. Selve sammenstødet var en væsentlig del
af digtsamlingen, samt pointen at man både mentalt og fysisk kunne se gennem
overfladen, hvis man ville. Overfladen var gennemsigtig. En gennemsigtig
plastikforside i et masseproduceret anonymt kompendieomslag, der omslutter 100
fotokopier.
Da mange der har set digtsamlingen simpelthen ikke
mener at man kan udgive noget seriøst i den form, vil jeg understrege, selvom
det burde fremgå tydeligt af det jeg allerede har skrevet. Jeg mener det
seriøst og ISBN 87-90739-001 var iøvrigt både dyrere og mere
besværlig at fremstille end de efterfølgende, mere traditionelle i omslag og
tryk,
SOM ORD
HIGH FACT LOW
FACT SAMPLE FACT
og Vinterorkideer.
Heldigvis var der også en del der fangede ideen.
ISBN 87-90739-001, blev anskaffet af
Københavns Hovedbibliotek, der er solgt nogle stykker gennem boghandelen, jeg
blev optaget i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe på grundlag af den og den
blev udstillet på Dansk Forfatterforenings Bogfernisering 1999.
Derudover vil jeg tilføje at digtsamlingen ikke er
tænkt som antiæstetik. Jeg synes at de formede materialer, plast, pap, papir i
a4 format, sort farve placeret ved hjælp af skyggebilleder [ fotokopiteknik ]
er æstetisk, er smukt.
Af titlen ISBN 87-90739-00-01 fremgår
følgende
Digtsamlingen er officielt udgivet som bog [ ISBN ]
i Danmark. [ 87 ] Af forlaget Tiara [
90739 ] Første udgivelse af en kvote på 100 [00] Kontrolnummer [0] ,
forfatteren er et indeks, en fodnote i diskursen [ 1 ] .
Titlen er fortællingens personnummer, med
forfatteren som indeks,
og der er tale om en bog vel indlejret i
bogens/bogverdenes strukturer. Titlen er i øvrigt en kommentar til
poststrukturalisme. At opnå den nødvendige indlejring med den nævnte titel var
temmeligt tidskrævende og besværligt, og jeg har et noget ambivalent forhold
til poststrukturalisme, til at være en fodnote. Men af titlen kan ses, at den fysiske form er atypisk og signalet
vildledende.
Om digtsamlingen/projektet ISBN 87-90739-00-01
Dermed er titlen også central i bestræbelsen på at
skabe kontrast mellem fordomme,
sammenstød , at ting ikke passer sammen og den realitet, at hvis der ses/læses
gennem plastomslaget, gennem den masseproducerede anonymitet er læseren allerede
en del af digtsamlingen og hvis læseren har lyst til at fortsætte sin bevægelse
ind i digtsamlingen vil digte, historier som skabes af eksistens foldes ud, som
mulige verdener i sproget og uden for sproget.
Digtsamlingen
opfatter jeg konkret som en bygning med en forhal bag plastikket, nogle
sale hvor bygningens ide bliver præsenteret , 89 indre rum,
og til sidst nogle sale hvor bygningens ide bliver
afsluttet. I rummene og salene er der installationer, positioner i sprog og
hele bygningen er selv en installation, position i sprog. I de indre rum handler det om de digte og historier der
skabes af eksistens,modsætninger som skaber og skabes af hinanden med en tynd
uklar grænselinie.