Jan Hatt-Olsen

 

                                                    VINTERORKIDÉER

                                                               digte 

 

 

 

 

 

 


 

                                                       Vinterorkidéer

 

                                       Copyright © Jan Hatt-Olsen og Tiara

                                                    1. udgave, 1. oplag

                                                      København 2002

                                                   ISBN 87-90739-04-3

 

 

 

                                       Tryk: Ekspressen Tryk og Kopicenter

 

 

                                             Alle rettigheder forbeholdes.

                            Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af

                                  denne bog eller dele heraf er forbudt uden

                                forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende

                             dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er korte

                                             uddrag til brug i anmeldelser.


 

Af samme forfatter

 

ISBN-8790739-00-01,     1998 Tiara

SOM ORD    HIGH FACT  LOW FACT  SAMPLE FACT,     2000 Tiara

 

Medlem af Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe    1999
Ekspeditionsforlag DBK-bogdistribution

 

Internetboghandler

www.arnoldbusck.dk   www.bogguide.dk   www.bogogide.dk  www.bogfan.dk

www.gad.dk  www.ibooks.dk  www.schultzboghandel.dk

 

andre sites

www.danskforfatterforening.dk  www.forfatternet.dk

lektørudtalelse ( som ord    high fact  low fact  sample fact ) www.dbc.dk

www.bibliotek.dk   www.kb.dk  

 

Trykkeri

www.ekspressen.dk

 

 

 

 

 

 

For tiden arbejder forlaget Tiara ikke med elektroniske udgivelser.

En grundlæggende ide i Tiaras udgivelser er et opgør mod ideen om  sproget,

der svæver for sig selv autonomt, uafhængigt, lukket i forhold til resten af verden, hvor resten af verden er medier for sproget.Konceptet bygger i stedet for på en opfattelse af sproget som installeret i  konkrete materialer, situationer, kontekster. De nuværende udgivelser kan derfor ikke bare udgives elektonisk, det ville være en gendigtning i andre materialer, andre situationer,andre kontekster. Det vil ikke være de samme digtsamlinger.

Der er planlagt en digtsamling/digtmaskine af Jan Hatt-Olsen og Niels Holst til elektronisk- og papirudgivelse i løbet af 2002, hvor det bl.a. er ideen, at sprogfragmenter [ se poetikken til SOM  ORD   HIGH FACT LOW FACT SAMPLE FACT ] fra de hidtil udgivne digtsamlinger på Tiara, samt en digtsamling af Niels Holst ( planlagt til udgivelse i 2002), skal samples og bruges som råmateriale.

 

 

 

 

 

 

                                                             Jan Hatt-Olsen

 

                                                         VINTERORKIDÉER

                                                                    digte 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Poetik     / Vinterorkideer /

 

Ideen er at skabe en lyrik der er et sprogligt, grafisk , lydmæssigt  udtryk. Et udtryk der er radikalt anderledes end prosa.

Prosa og prosa syntaksen  har som grundenhed  sætningen, der hvis syntaksen er korrekt er et narrativt forløb i et fast skema, hvilke gør prosaen yderst velegnet til netop fortællinger. Grafiske og lydmæssige aspekter vil være tilstede i al  prosa konkret og i samspil med prosaens sproglige udtryk.  Det grafiske, lydmæssige  kan være næsten forsvindende og det kan have en markant plads.

Jeg opfatter meget af den toneangivende lyrik som en udforskning og udfoldning af prosaen i grænselandet til grafik , musik og semantisk mod en mere åben betydning eller direkte et semantisk sammenbrud.Men at det er prosatekster, der  er materialet der arbejdes med fremgår af den store vægt som lægges på, at de grammatiske konventioner og konventionelle stavemåder i forbindelse med prosa skal overholdes.

Det ønsker jeg at bryde med. Jeg er interesseret i en lyrik, som er bygget op af fragmenter. Semantisk, lydmæssigt, grafisk og hvis grammatik, stavemåde er en del af det lyriske udtryk , en lyrik der ikke er bundet af prosaens konventioner. Hermed mener jeg ikke at prosaens konventioner skal være forbudte. at lyrik skal være antiprosa, men lyrikken skal være fri i forholdet til prosaen.

Yderligere ønsker jeg at lyrikken heller ikke skal være bundet af det konventionelle prosas ordforråd. Lyrikken skal inddrage materialer, situationer, kontekster og mennesker i en meget bredere mere semiotisk forstand. Det kræver en frigørelse fra prosasyntaksen og ideen om sproget som prosatekster.

Jeg ønsker desuden at bryde med ideen om at sproglige udtryk er fanget i sproget og aldrig kan transcendere det. Jeg mener at lyrik og prosa både er fanget i sproget i grafikken og i lydene og samtidigt kan transcendere og kaste mere eller mindre skarpe skygger ind i resten verden.

Jeg ønsker at skabe en lyrik som er konkret , konkretistisk , semantisk, metafysisk og egentligt synes jeg ikke at der er så stor afstand mellem de forskellige ord, de er forskellige, men de er vævet ind i hinanden.


Vinterorkidéer er tredie del af en trilogi, hvor de to første dele består af

ISBN 87-90739-001 og SOM ORD      HIGH FACT  LOW FACT  SAMPLE FACT  I ISBN samlingen er bogens fysiske materialer, historie, kontekst og digtsamlingen som en installation et væsentligt element i det lyriske udtryk.

Jeg har været inspireret af installationskunst og kontekstkunst.

I    SOM ORD       HIGH FACT  LOW FACT  SAMPLE  FACT , har jeg samme inspiration, men aspektet ordene som materialer er mere centralt.

I Vinterorkidéer ønsker jeg at rette fokus mod sprogets skygger, metafysisk transcendens i et magisk realistisk univers. Der er ingen symboler, ingen metaforer, kun mulige verdener. Her er jeg inspireret af den analytiske filosofis brug af mulige verdener, bl.a Hilary Putnam og Thomas Nagel. De benytter mulige verdener som et erkendelsesredskab i en mere logisk analytisk sammenhæng.

Jeg ønsker at bruge mulige verdener som et oplevelses,udtryks og erkendelsesredskab i en lyrisk sammenhæng.


 

 

 

 

Forsvinder

I tiden

I lyset

I vinden

Grå træer

Smelter sammen med en grå himmel

De forsøger at nå dig

Med næsten usynlige hænder

Fyldt med spinkle fingre

Vinterskeletter

Forsvinder

I mørket

Nattehimmel

Der er ingen stjerner

Måske kan selv skove ophøre med at eksistere

Når natten er tæt

Når mørket er uden sprækker

 

 

 

Ser

Dem

Der drømmer

Gennem

Nattens skyer

Træer

Skeletter

Skygger

Lyser

Se

Hun er beklædt

Med små stykker af guld

Med et kar

Skabt

Af månens stråler

Slukker

Hun

Den umættelige tørst

Fanget

I drømmen

I mørket

I lyset

Hexenheim

 

 

 

Okkerfarvet luft

Blandes med røgen

Hendes sorte hår

Lægger sig hen over den grønne trøje

De spiller Mack the Knife

I cafeen

Som tilbagelænet Jazz

Sikker afstand fra ilden

Tunger af ild

Hekse i bålet

Du ved de vil brænde

Flyve mod himlen

Forsvinde

Drømmer om at blindes

Opsluges

Omsluttes

Af røgen

Brænde i ilden

Okkerfarvet luft

Hendes sorte hår

Lægger sig hen over den grønne trøje

 

 

 

De danser på liner

Skyggefigurer

I lyset

Fra tusind projektører

Byens korteger

Se

Jeg kan se os danse

Tegnet som streger

På vinterfacader

Vi danser højt oppe

Rører næsten nattens stjerner

Vi danser på broens rækværk

Se vores hænder rører hinanden

Som skygger

Flettes sammen

Forenes

Vi kærtegner hinanden

Vægtløse

Som skyggernes stof

 

 

 

Skærer

Sniger

Langs de yderste kanter

Sprækker

Huller

Flyver

Borer

Føl dig ikke for sikker

Jeg findes i skygger

I solens stråler

Drømmetåger

Rundt om alle hjørner

Der

Hvor du aller mindst venter

Det sker

Vi mødes igen

Måske

Hvem ved

I dag

 

 

 

Sort

Væves ind i lyset

Sorte flammer

Kastes ind i mørket

Bæres af varmen

Svæver

På nattens vinde

Svæver

I mørket

Båret af dig

 

 

 

Grønne, Blå

Prinsesser

Gyldensorte gader

Mellem stationens

Søens isbelagte flade

Drømmespejler

Alt glider

Alle glider

Gennem vinternattedage

De spejler sig

I det frostklare vand

Det frostklare mørke

Grønne, Blå

Prinsesser

Den gyldensorte gade

 

 

 

Karneval

 

Masker

Hænger

Som trofæer

Måske

Facader

På hele byer

Processioner

Kult

Manifestationer

De hænger i rækker

På cafens vægge

 

 

 

Tynde nåle

Dyppet i kulden

Stikkes gennem mine fødder

Drejes langsomt rundt i huden

Som en tyktflydende væske

Fyldt med iskolde krystaller

Stiger kulden langsomt op

Gennem kroppen

Snart vil alt fryse

Som jeg strejfer med mine hænder

Snart vil isblomster

Dække dine kinder

Når vi elsker

Mine øjne er brune tigersten fundet i isen

Mit hår tråde af kobber

Fra skibe i den dybe kulde

Det dybe mørke

På bunden af Marianergraven

Måske

Er jeg blevet til den

Du vil have

Du altid vil elske

 

 

 

Lavtliggende

Kaktus

Ruder

Oplyste dørportaler

Hjørner

Aviser

Fastgjort i trærammer

Steder

Hvor du næsten forsvinder

Ild markerer

Fem trappetrin

Ned til der

hvor jeg sidder

Ser folk passere

Biler

Gader

Dem der svæver

Synker ind i de kalkede vægge

Engle på skyer

Omkranser lyset

Blafrer

Forsvinder

Kommer

Skifter

Toner

Synger

Her vil jeg altid være

Som vinterdufte

Om intet

Om kærlighed

 

 

 

Blomster vokser frem i glasset

Ridser ansigter i isen

Hjerter

Fyldt med navne

Fra dem jeg vil glemme

Dem jeg vil kende

Røg siver ud af min mund

Lægger sig som dug på glasset

Fryser

Ansigter

Hjerter

Navne

Forsvinder

I mit indre brænder

En vinterild

Isens blomster

 

 

 

En sti af lys

Røde, sorte sletter

Stiger falder

Stemmer

Hænder

Holder en cigaret

Ligger langs et bord

Strejfer læber

Støtter et ansigt

Let drejet

Hænder

Foldet som en blomst

Om hendes kinder

Du ved ikke hvem hun er

Hvem de er

Du ved de forsvinder

Drømmer

Om at vide

At kende

At kende dem

At kende hende

En sti af lys

Røde, sorte sletter

Stiger falder

stemmer

Der er egentlig kun fire borde

Mellem hvor vi sidder

 

 

 

Tid og rum

 

En meter

Et sekund

Var vi der

På den grå bro

Tæt

En meter

Et sekund

Du stoppede ikke

Forsvandt

En tråd af lys mellem vores øjne

Blev trukket ud til den knækkede

20 meter

5 sekunder

Før du var væk

Din ryg blev der lidt længere

Da den nåede lyskrydset

Vendte jeg mine øjne og gik

 

 

 

Et par fødder er stillet på højkant

En arm tegner cirkler i luften

De begynder at snakke

På en grå station

Bevæge sig

Gennem en togvogn

Se på reklameskilte

Gå i store og små grupper

Resolut mod en udgang

Ser på min sorte taske

Mit halstørklæde

Slynger sig som en sort skygge

Mod sædets farvede baggrund

Venter

Personpåkørsel på Nordhavn station

 

 

 

Krummet

Perfekt

Formet

Stål

Lyset svæver

Langs vejen

Glider

Henover stålet

Mærker

Det er køligt

Glat

Alt

Er

Her

Er

I orden

Stål

Perfekt

Formet

Krummet

 

 

 

Gult lys trækkes gennem vandet

Som lysende kugler langs kajen

Som lys på skibe

Som rum trukket ud af mørket

Som lyset

Der nærer

Vores skygger

Sorte silhuetter

Printes ind i det gule

De hvide facader

Er blevet sorte og gyldne


 

 

 

 

Bjergkrystal

Formet

Som blade

Gyldne tråde

Viklet rundt om hinanden

Som stammer og grene

Ametyst

Fortætter

Som dråber

Skumringens lilla farve

Jeg kan røre

Ved de gyldne grene

Mærke

Krystallernes glatte flader

Kærtegne

Miraklet

Med mine fingre

Stille

Glasset i ruden

Stopper vinden

 

 

 

Mellem

Drømmen, Tiden

Glasset

Gaden

Frosset klarhed

Mellem

Dig

Røde vægge

Spejlet

Lysene

På cafeens borde

Passerer grænsen

Mellem

Drømmen, Tiden

Ved ikke helt

Hvor jeg er

Samler ørkenblomster

Samler en buket

Til dig

Venter på regnen

 

 

 

Drømmeskriver

Ser baren

Ser dem der taler

Ser dem der står

Drikker

Drømmeskriver

Kaster mit net

Kaster det ud i rummet

Dækker det med drømme

Fyldt med huller

Synker langsomt ned over de små borde

Stolene ved baren

To sortklædte piger

Drømmeskriver

Selv drømme fyldt med huller

Afsætter et sort aftryk på papiret

Pigerne forsvinder

Drømmeskriver

 

 

 

Slidt grønt plyds

I et hjørne

Under gadens niveau

Toner

Stille jazz

Gadens lyde

Dæmpet

Næsten væk

Dråber af regn

Som et tyndt gråt slør

Som tegn

Lysende perler

Spor

trækkes

henover de gennemsigtige ruder

I regnen kan du se det glas

Der holder verden ude

 

 

 

Sort, gråt

Mode

Komplot

Selvsikre

Smil

Som elverpiger

I mosen

Nattetid

Gyldne stråler

Solens genskin

Falder blidt ned

Føres

Forføres

Ind i deres liv

Danser i tåger

Danser i ring

Sort, gråt

Har det forbløffende godt

Mens jeg synker

Ned

 

 

 

Vinterdråber

Blå byer

Lyser

I grå skyer

Synker sammen

Som en dybtlilla Budha

Varme bobler

Stiger op

I en turkis

Kold væske

De findes

De glemte syner

Indkapslet i glas

 

 

 

Vinter

Gader

Mørkt

Blødt

Vinterlys

Kærtegner

Alle

Ligner

Vintergrå

Drømme

Alle skygger

Alt lys

Forsonet

Alt

Alt skarpt

Visket væk

I vintertusmørket

Kan næsten røre dine læber

Kan næsten mærke

Deres varme

I vinterkulden

 

 

 

Øjne

Lyser

Streger trækkes ud

Svage grå konturer

Fjerne sirener

Lyden af biler

Stilhed

Forsvinder

Øjne

Lyser

Glasset

Bevægelserne

Flyder mod åbne døre

Synker

Finder en plads

Ved et af de små borde

Historier

Om dem der forliser

Øjne

Lyser

Hvirvler

Cigaretter

Gløder

Tråde trækkes ind i pupiller

Bugter sig som havslanger

Følger

Rytmen

Finder vej gennem årer

Fibre

Membraner

Øjne

Lyser

Bugter sig som havslanger

Tråde trækkes ind i pupiller

Gløder

Cigaretter

Hvirvler

Øjne

lyser

 

 

 

Blåt, gråt

Aftenlys

Koraller af lys

Mellem skovens træer

De spiser af det

Mørkets væsener

De venter

På nattens stjerner

Sorte stoffer

Changerer i natten

Strejfer

Gadens sten

Som sommerfugle

Som nattens drømme

Sorte kapper

Flagrer i mørket

Nattevandrer

Nattesværmer

Kredser om lyset

Skyggerne danser

 

 

 

Røde tråde af ild trækkes gennem min hud

Ilden væves ind i skyggerne

Væves ind i min sjæl

Byder skyggerne op til dans

Blodet

Føres

Rundt og rundt

Hjertet holder rytmen

Et nyt slag

Hvert sekund

Dansen har varet

Hele mit liv

Fra den dag

Jeg blev født

Varer

Til den dag

Jeg dør

Røde tråde af ild trækkes gennem min hud

Ilden byder skyggerne op til dans

 

 

 

Ord

Brænder

Som lysdrømme

Lys brænder

Altid op

Stiger

Røg

I tæt luft

Danner ringe

Bløde trapper

Danser

Kobraslanger

Indiske tempelritualer

Gløder

Helt tæt ved læber

Skodder

Cigaretter

Stålgrå askebægre

Skriver

Asken

Er bestemt ikke uden nytteværdi

 

 

 

Smart

Sort gitter

Sorte metalblomster

Hun står og smiler

Du ser hendes ansigt i strimler

Bag det sorte gitter

Griner

Ligner

Dronningen af Saba

Lokker med juveler

Det er

I hvert fald

Hvad du tror

Du vil se

Den dag

Gitteret forvitrer

Forstøver

Men pas på

Hun er kong Midas elskerinde

Hvis du sejrer

Strejfer hendes hud

Hvis hun kærtegner dig

Med sine smukke fingre

Vil du

Forsvinde

Som en statue

Eller en gud

Lysende hvidt

Bjergkrystal

Du vil stå i parken

Bag det sorte gitter

Som

Evighed

Den sidste

Trend

Eller hvad det nu var hun kaldte det

Den dag

 

 

 

Du opløses

Langsomt

Som støv

Morgenlys

Danser

I det lette træk

I rummet

Dine slør

Falder

Blidt mod tæppet

Jeg har mistet troen

Jeg ved ikke længere hvem du er

Hvem du var

Små korn af lys

Fanger solen

Jeg er blevet til dig

 

 

 

Perleruder

Glas

Vævet ind i blikket

Brillianter stikker

Som små skarpe korn

Læberne bliver fyldige og røde

Du har set hendes øjne

Så mange gange før

Du vil altid ønske

At smadre

Perleglasset

 

 

 

Mudderets klang

 

Mudder

Kommer

Mudder

Strømmer

Mudder

Dækker

Gader

Huse

Glemte

Brugte

Senge

Krystalfuglen

Skoven

Aventurinblade

Har ligesom ikke

Den store betydning

Når enhver åbning

Først og fremmest

Er en invitation

Til lidt mere mudder

Ekspansion

Nogle vil flyde

Nogle vil drukne

Danse

Synge

Synke mudder

I store og små slurke

Lyt til mudderets klang

 

 

 

Klokkespillet

Drage

Toner

Se de følger

Gyldne vinger

Dragens tunge

Vejrer

VIndens dufte

Rottefænger

Vis dem vej

Lad ilden lyse

De ønsker så lidt

I nattens mørke

Bare lidt kød

 

 

 

Cirkeldrømme

Grønt skærer ind i sort

Rygge

Ilden lyser i glimt

Hun bøjer sig over baren

Hånden glider langs den sorte trøje

Du følger hendes bevægelser

Grønt skærer ind i sort

Drømme

Cirkler

Cirkeldrømme

 

 

 

Hænger

I mellemrum

Gader

Huse

Med åbne døre

Hænger

Mellem smukt formede

Glinsende kroge

Vokser

Hver gang

Jeg strejfer

Er jeg lidt større

En dag

Er jeg en god fangst

En dag

Trækker jeg dig ned

I et af byens mellemrum

 

 

 

Vinterventer

Vindskuret med bænken

Perfekt firkantet mørke

Skåret ud af en soloplyst flade

Jeg kaster ingen skygge

Eksisterer

Hvem ved

Måske slet ikke

Ser krystaller

Brillianter

Stråle i solen

Mellem fødder

Vinterventer

Vindskuret med bænken

Perfekt

Kantet mørke

 

 

 

Strejfede

Mit blik

I et sekund

Lagde bladet væk

Ser hendes rødbrune hår

Ser væk

Ser rummet er fyldt med folk

Der sidder to ved vinduet

I solens lys

Hun sidder med sine veninder

Spiser ved et nabobord

To meter

Mellem ukendte folk

Den afstand er stor

Tid til at gå

Gå ud til gaden

Gå igen

 

 

 

Billeder

Trukket ud som tid

Forvrænget

Spændt op mellem punktet

Stedet

Hvor jeg er

Der

Hvor vi gik

Spændt som strenge

Som toner

Forbløffende skarpt

Kastes et ekko

Stadig frem og tilbage

 

 

 

Sortklædte

Dagdrømme

Nattedage

Finder mig selv

I vinterens kulde

Et sted

En gade

En by

Hvor jeg kender

Alt lys

Alle skygger

Alt mørke

Al lyd

Intet

Absolut intet

Er nyt

Finder mig selv

I vinterens kulde

 

 

 

Ved du er

Går

Sidder

Smiler

Spiser

Er

Nær

Alt for nær

Jeg kan næsten nå dig

Gå forbi

Ringe på

Gå op til din dør

Jeg kan smage dig nu

Lugte, føle

Du er

Nær

Alt for nær

Der hvor du er

Nu

Tid til at gå

 

 

 

Stykker

Kasseret papir

Spredt

På et tilfældigt bord

Du ved det næsten

Du ved næsten

Hvad der står

Ligegyldige

Ligegyldigt

Ord

Krøller

Små stykker

Safir

Engang

Bliver de et smykke

 

 

 

Æder tid

Æder dage

Æder mit liv

Æder et par mennesker

Der går forbi

En pige med langt sort hår

Som efterret

Skriver et digt

På en serviet

Lægger mine penge

Går

I nat vil jeg sove mæt

 

 

 

Spejler

Hun sidder og skriver

Sidder

På den anden side

Døren er åben

Der er et par meter

Fra gaden til baren

Sidder

Vi er begge herinde

Ser gennem glasset i døren

Hendes sorte hår er bøjet over bordet

Spejler

 

 

 

Skrå billeder

Skrå vægge

Skrå folk

Skråt er sagen

Her

Skrå ord

Cigaretter holdes i skrå vinkler

Sort tøj

Sort læder

Jeg prøver at fastholde hendes blik

Det glider

Men hun holdt sit hoved

Lidt på skrå

 

 

 

 

Poetik     / SOM ORD         HIGH  FACT    LOW  FACT    SAMPLE  FACT /

 

Ideen er at arbejde med installationer af sprogfragmenter. Visuelt på papiret har jeg i denne digtsamling konsekvent placeret dem med et på hver linie. I den foregående digtsamling ISBN 87-90739-00-01, arbejdede jeg også med andre opstillinger. Et sprogfragment kan i min opfattelse være alt fra et grammatisk tegn f.eks et punktum til en prosatekst.

I denne digtsamling er det ord, dele af sætninger og korte sætninger.

Det er meningen at sprogfragmentet kan stå for sig selv, med andre ord læses,  opleves uafhængigt af de andre sprogfragmenter og stadig være et virksomt sprogligt udtryk. Hvor der dannes begrebsmæssige, lydmæssige, æstetiske og historiske klange. Med sprogfragmentets historie, mener jeg den praksis nuværende, historisk sprogfragmentet forholder sig til.

 

Installationsideen er at man lader spogfragmenterne virke sammen.

Enten i den konventionelle rækkefølge. Digte læses oppefra og ned. Hvilket kan ske i et hurtigt tempo, hvor det er min ambition, at der skal opstå en musik og rytme i sproget og et sammenhængende spogligt udtryk, eller langsomt, i princippet kunne der gå dage mellem læsningen af hvert sprogfragment, her er det ambitionen, at klangene skal kunne udfoldes i langt højere grad, og digtet i højere grad end et sammenhængende sprogligt udtryk, skal være en forening af sprogfragmenternes klange.

Med den langsomme læsning af digtet vil der yderligere kunne opstå interessante klangbilleder, ved dels ikke at læse spogfragmenterne i den konventionelle rækkefølge, dels at kombinere læsninger. I nogle tilfælde har jeg bevidst arbejdet med dette sproglige virkemiddel, men det er læseren, læsningen som vil være den egentlige skaber.

Jeg opfatter selv et digt som et sprogligt udtryk i bevægelse, skabt af læsningsmåder enkeltvis og i forening, en bevægelse som ikke er tilfældig, men heller ikke har nogen klare grænser.

 

 

 

 

Om digtsamlingen/projektet  ISBN 87-90739-00-01

 

 

 

CV

 

juni 98  ISBN 87-90739-00-01, 1 udg

juni 98  til salg i boghandelen

aug 98 anskaffet af Københavns Hovedbibliotek

nov 98  ISBN 87-90739-00-01, 2 udg

nov 98  DBK-bogdistributions ekspeditonsforlag

nov 98-    Nogle få eksemplarer solgt gennem boghandelen

feb 99   optaget i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe

marts 99   udstillet på Dansk Forfatterforenings Bogfernisering

marts 99-   oplæst på diverse cafèer, samt til debutantaftenen i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe.

okt 01    anskaffet af Værløse bibliotek, medtaget i bibliografien i Jan Hatt-Olsens forfatterportræt, Forfatternet Danmark,  sammen med  SOM  ORD      HIGH  FACT   LOW  FACT  SAMPLE  FACT.

efterår 2002, forår 2003    skal efter den foreløbige plan udstilles på Kunstindustrimuseet med Ulla Houkjær som kurator.

 

Konceptet er at skabe et sprogligt, æstetisk rum, indenfor hvilke oplevelser læsninger kan bevæge sig.

 

Hvor det sproglige, æstetiske  rum både er fysisk, materielt, konkret , abstrakt og transcendent.

 

Hvor måden digtsamlingen er produceret på skinner igennem i den færdige digtsamling, som en del af betydningen, udtrykket, æstetikken.

 

Hvor alle de tidligere sprogspil ordene, tegnene har været en del af, samt selve digtsamlingen/ projektets historie , er en del af betydningen,udtrykket.

 

Hvor alle mulige sprogspil ordene tegnene kan indgå i betydningen, udtrykket.


 

 

 

Om digtsamlingen/projektet  ISBN 87-90739-00-01

 

 

 

Hvor der ikke er en klar fysisk grænselinie mellem digtsamlingen og resten af verden. En fysisk grænselinie som omslaget normalt udgør.

 

Hvor læseren ved den konkrete fysiske handling at røre ved digtsamlingen bliver en del af et nyt sprogspil , bliver en del af digtsamlingen.

 

Der er ret etablerede ideer om en bogs udseende, og i dag er det blevet nemt og billigt ved hjælp af digital tryk at producere bøger i præcis de oplag der er afsætning til, med et udseende af bogen, som svarer til den etablerede konvention.

Imidlertid er lovgivningen for hvornår et objekt er kvalificeret til at tildeles et ISBN nr og dermed er en bog langt mere åben m.h.t. bogens fysiske form. Som udgangspunkt skal der være mindst 17 sider og bogen skal foreligge i trykt eller elektronisk lagret form, men hvis bogen er i boghandelen, kan der gives ISBN til materie og plane ark, samt kravet om 17 sider behøver nødvendigvis ikke at være overholdt. Der er stadig krav til placeringen af ISBN i bogen.

Der er med andre ord åbnet op for objekter officielt iscenesat som bøger, med en fysisk form, som mere eller mindre radikalt afviger fra den traditionelle. Her tænker jeg ikke på unika, hvor bogens form har været en markant del af udtrykket, æstetikken til alle tider, men netop på masseproducerede bøger.

 

17 servietter syet sammen med strikkegarn, hvor teksten er skrevet i hånden på hver enkelt serviet, er en bog og kan tildeles ISBN nr., hvis den er i boghandelen, og kan i princippet masseproduceres .

 

 Men jeg har ikke ønsket at afvige fra den traditionelle form udelukkende med det formål at afvige, det synes jeg er tomt.

 ISBN 87-90739-00-01 indgår i en trilogi , hvor den netop er tænkt som  på en markant måde at arbejde med iscenesættelsen,konteksten og et afvigende udseende af bogen som en del af udtrykket, æstetikken. De to efterfølgende  har et traditionel form.

Jeg ønskede at der i ISBN 87-90739-00-01 skulle være et sammenstød mellem en kulturel, litterær lavstatus overflade, og en samling eksistentielle, filosofiske,

 

 

 

 

Om digtsamlingen/projektet  ISBN 87-90739-00-01

 

 

 

romantiske og æstetiske digte, det absolut er min ambition er digte af litterær kvalitet. Selve sammenstødet var en væsentlig del af digtsamlingen, samt pointen at man både mentalt og fysisk kunne se gennem overfladen, hvis man ville. Overfladen var gennemsigtig. En gennemsigtig plastikforside i et masseproduceret anonymt kompendieomslag, der omslutter 100 fotokopier.

 

 

Da mange der har set digtsamlingen simpelthen ikke mener at man kan udgive noget seriøst i den form, vil jeg understrege, selvom det burde fremgå tydeligt af det jeg allerede har skrevet. Jeg mener det seriøst og ISBN 87-90739-001 var iøvrigt både dyrere og mere besværlig at fremstille end de efterfølgende, mere traditionelle i omslag og tryk,

SOM ORD   HIGH  FACT  LOW  FACT  SAMPLE  FACT  og   Vinterorkideer.   

Heldigvis var der også en del der fangede ideen.

ISBN 87-90739-001, blev anskaffet af Københavns Hovedbibliotek, der er solgt nogle stykker gennem boghandelen, jeg blev optaget i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe på grundlag af den og den blev udstillet på Dansk Forfatterforenings Bogfernisering 1999.

Derudover vil jeg tilføje at digtsamlingen ikke er tænkt som antiæstetik. Jeg synes at de formede materialer, plast, pap, papir i a4 format, sort farve placeret ved hjælp af skyggebilleder [ fotokopiteknik ] er æstetisk, er smukt.

 

Af titlen ISBN 87-90739-00-01 fremgår følgende

Digtsamlingen er officielt udgivet som bog [ ISBN ] i Danmark. [ 87 ]  Af forlaget Tiara [ 90739 ] Første udgivelse af en kvote på 100 [00]  Kontrolnummer [0]  , forfatteren er et indeks, en fodnote i diskursen [ 1 ] .

Titlen er fortællingens personnummer, med forfatteren som indeks,

og der er tale om en bog vel indlejret i bogens/bogverdenes strukturer. Titlen er i øvrigt en kommentar til poststrukturalisme. At opnå den nødvendige indlejring med den nævnte titel var temmeligt tidskrævende og besværligt, og jeg har et noget ambivalent forhold til poststrukturalisme, til at være en fodnote.  Men af titlen kan ses, at den fysiske form er atypisk og signalet vildledende.


 

 

 

Om digtsamlingen/projektet  ISBN 87-90739-00-01

 

 

 

Dermed er titlen også central i bestræbelsen på at skabe  kontrast mellem fordomme, sammenstød , at ting ikke passer sammen og den realitet, at hvis der ses/læses gennem plastomslaget, gennem den masseproducerede anonymitet er læseren allerede en del af digtsamlingen og hvis læseren har lyst til at fortsætte sin bevægelse ind i digtsamlingen vil digte, historier som skabes af eksistens foldes ud, som mulige verdener i sproget og uden for sproget.

 

Digtsamlingen  opfatter jeg konkret som en bygning med en forhal bag plastikket, nogle sale hvor bygningens ide bliver præsenteret , 89 indre rum,

og til sidst nogle sale hvor bygningens ide bliver afsluttet. I rummene og salene er der installationer, positioner i sprog og hele bygningen er selv en installation, position i sprog. I de indre rum  handler det om de digte og historier der skabes af eksistens,modsætninger som skaber og skabes af hinanden med en tynd uklar grænselinie.