TIARA,FORLAGET [ IS THIS ART !? ]   # # #
 
DESIGN-KONCEPTET
 
 
----- Original Message -----
From: Jan Hatt-Olsen
To: Torben Sangild
Sent: Sunday, September 08, 2002 10:27 AM
Subject: Design-koncepet

 
Kære Torben
 
Jeg er blevet fascineret af sub.
Subdomæner.
 
          Subsider. Suburbia. Subversiv 
 
Det oprindelige designkoncept arbejdede med at alt skulle ligge i et lag, være en flade. Krøllet, labyrintisk, vævet ind og ud af nettet, som et smukt foldet stof, dybden i konstruktionen opstod først som en effekt af nettet, når man bevægede sig gennem linkillumineringerne, der både er huller ud til nettet, og en visuelt æstetisk markant del af siden, som en flade.
 
                              Alt kan ændres 
 
Der er brug for sub, for subsider, som kan være markant anderledes, som ikke er en del af hovedsiden [ uanset hvor labyrintisk, hvor krøllet eller harmonisk smuk bevægelserne gennem hovedsiden er ]
Derfor har jeg skabt min egen udgaver af
 
    Subsider. Suburbia.Subversiv.
 
Designkonceptet ligger der, de fleste af vores Web-dialoger ligger der. Elektroniske ugaver at digtsamlinger, wodka-lyrik, distort.mp3.
 
                                    Der er behov for Sub.
 
                                                                             HATT - BABY
                          SUBURBIA
 
----- Original Message -----
To: Torben Sangild
Sent: Tuesday, July 30, 2002 4:05 AM
Subject: Re: Du er placeret på Tiara, forlaget hjemmesiden

Med mit design ønsker jeg at udstråle at der ikke er tale om en hjemmeside, som fungerer som et vindue, eller flere vinduer til bagvedliggende informationer og som en portal til en række links på nettet. Det er i mange tilfælde den rigtige funktionelle løsning, men det er ikke det jeg ønsker. Jeg ønsker at skabe en hjemmeside, der er halvt gennemsigt og som er vævet ind i nettet. Med den ambition at folk, beskæftiger sig med selve hjemmesiden på et følelsesmæssigt, sansemæssigt og tankemæssigt plan , i stedet for som hovedsageligt kun praktisk funktion, som nævnt i starten af mailen, som et eller flere funktionelle vinduer til bagvedliggende information. Jeg snakkede med en af mine venner Svend Erik Rugh, som er teoretisk fysiker, hans kommentar til hjemmesiden var at han indtil nu havde betragtet nettet og computerverdenen som følelseskold, funktionel, men efter at have set hjemmesiden var blevet forbløffet over hvor sanselig, æstetisk en hjemmeside kunne være. Det kan selvfølgelig være at jeg var heldig med den kommentar, men andre har også betegnet den som smuk. Jeg kan lide det smukke, jeg ønsker den skal være smuk, sanselig, følelsespræget og tankevækkende, vævet ind og ud af nettet.
Og vævet ind og ud af det funktionelle. Det er derfor en kritik der gør ondt, når du siger at den i forhold til vores webdialog absolut ikke er funktionel.
Det er absolut min ambition at den skal være det. Ideen er at vores webdialog skulle kunne rekvireres fra Tiara's elektroniske litteratur lager
TELL 2002. Ved at sende en mail til en mine mail adresser hatt.tiara@mail.dk som jeg bruger netop til Tiara. Jeg ønsker at de elektroniske udgivelser skal rekvireres, i stedet for at ligge på nettet, da jeg vil vide hvem der rekvirere dem og have deres e-mail. Til gengæld er det gratis at rekvirere dem.
Prolemet er selvfølgeligt, hvis TELL 2002, er så godt gemt på siden at ingen finder den. Det har jeg arbejdet med at gøre noget ved efter din kritik. Dels er der lagt et link ind til TELL 2002 på selve start skærmbilledet. Der ligger ligeledes et under forfattere, under de illuminerede bogstaver RFA. Dels har jeg under forfattere efter Wizard billedet lagt link ind i bogtitlerne, undet cyberdialogen til TELL 2002. Jeg har ligeledes gjort det lettere at komme tilbage til starten, fra TELL 2002 ved under Elektroniske udgivelser at ligge et link til toppen af dokumenten ind bag det første bogstav E.
Jeg har opdaget er regulær korrektur fejl. I det jeg i begyndelsen af TELL 2002, havde glemt et semikolon i sætningen  Elektoniske udgivelser; kan rekvireres .....
Det er sat ind nu.
Et gennemgående designprincip er illumineringen som dels tjener et rent visuelt formål, men også et formål i fortællingen som porte til sider på nettet eller andre steder i hjemmesiden. Jeg har øsket et samspil mellem det visuelle og det betydningsmæssige og den handling det er at bevæge sig rundt på siden og gennem siden til nettet, og tilbage til siden igen.
Alle link-illumineringer er relevante i forhold til hjemmsiden Tiara, forlaget. Nogle satirisk, ironisk andre betydningsmæssigt alvorligt , nogle er funktionelle , alle er vigtige oplevelsesmæssigt, sansemæssigt, følelsesmæssigt, tankemæssigt.
Som nævnt tidligere er jeg meget påvirket af dels William Blake og dels Jean-Luc Godard's tech noir film Alphaville   A Strange Case of Lemmy Caution. Der er et link under B til Blakearkivet og til et Alphaville site i en af de fuldt udskrevne url i startbilledet, når hjemmesiden åbnes.
Alphaville sitet kan også nås på en meget skjult måde. Hvis man klikke på selve billedet Wizard, får man et digt jeg har skrevet ' Dørene til Alpaville' Her er alle I'er smukt illuminerede og klikker man på et af dem, kommer man til en udskrift Alpha 60's forhør af Lemmy Cation på Alphaville sitet. Derfra kan man komme til Alphaville sitet's hjemmeside. Jeg indrømmer gerne at jeg også har skævet lidt til computerspil [ adventure ] da jeg udtænkte narrativer i hjemmesiden Tiara, forlaget. Hvis der er noget som bl.a er i vores samtid er samtidigt er det netop computerspil. Det er på tide at berøringsangsten overfor dem i kunstnerisk sammenhæng forsvinder. At hente inspiration fra 'trivial  litteratur/kunst' er i øvrigt ikke ny. Det var bl.a det surrealisterne gjorde i forbindelse med trivial kriminal journalistik.
Eller kunstens inspiration fra pornografien eller folkloren.
 
Jeg har med andre ord ønsket at skabe en hjemmside som er webkunst og som en del af det en hjemmeside for et funktionelt officielt forlag.
 
Jeg håber den funktionelle del fungerer nu.
 
Utællelige hilsener
Jan 
 
----- Original Message -----
From: Torben Sangild
Sent: Monday, July 29, 2002 3:20 PM
Subject: Re: Du er placeret på Tiara, forlaget hjemmesiden

Øh....jeg kan ikke finde vores dialog nogen steder, og hvis jeg (som er gået målrettet efter det) ikke kan, så er der nok heller ikke andre der kan. Du henviser flere gange til vores web-dialog, men uden links...???
 
Generelt for hjemmesidens opbygning kan jeg anbefale tre ting, *hvis* altså ikke de går imod dit koncept:
 
1. At dele den op på flere (forbundne) sider i stedet for ét meget langt dokument.
 
2. At lade links åbne i et nyt vindue i stedet for det samme vindue, så man finder tilbage til Tiara
 
3. At gøre det hele en smule mere gennemskueligt, selv om jeg godt ved at du sikkert gerne vil have at man farer vild og bliver overrasket. Men mange vil forsvinde igen fordi de ikke har den fjerneste ide om hvad der foregår. Og det at man ikke kan finde noget bestemt hvis det er det man ønsker (såsom vores web-dialog) er lidt problematisk.
 
Lad mig også spørge dig hvad du ønsker at udstråle med dit design?
 
Utallige hilsener
Torben
 
 
----- Original Message -----
To: Torben Sangild
Sent: Sunday, July 28, 2002 6:39 AM
Subject: Du er placeret på Tiara, forlaget hjemmesiden

Kære Torben
 
Jeg har lavet en afdeling for elektroniske udgivelser TELL 2002 på Tiara,forlaget og vores webdialog er placeret der som en elektronisk udgivelse, jeg har ligeledes placeret dig i forfatterafdelingen som medforfatter på vores webdialog.
Hvis der er nogle ting omkring den måde du er placeret på Tiara, forlaget du gerne vil have lavet om så send lige en mail.
 
Venlig hilsen
Jan